torsdag den 14. december 2017

Ved udgangen af et kulturhovedstadsår

Jorn/Munch: Edvard Munch. 'Solbad', 1914-15

Vilhelm Lundstrøm. 'Opstilling med to appelsiner', ca. 1938

'The Garden - The Past': John Constable. 'Near Haddon. Derbyshire', u.å.

Jeg var ikke en af dem, der jublede, da Aarhus blev lanceret som Europæisk Kulturhovedstad 2017 for efterhånden en del år tilbage. 

Jeg havde gerne set Sønderborg som kulturhovedstad, men det blev som bekendt Aarhus med hele Region Midtjylland på slæb. 

Jeg vil nu ikke drage kulturhovedstaden ind i sammenhængen, når jeg skal pege på nogle af de udstillinger, som har gjort størst indtryk på mig i det år, som nu går på hæld. 

For det første fordi et par af de bedste ikke fandt sted i det midtjyske område, og for det andet fordi de udstillinger, der har stået stærkt i regionen, sikkert var blevet gennemført alligevel. 

Af de udstillinger, som ikke var forankret i det midtjyske, bør jeg fremhæve Tal R's udstilling på Louisiana og - ikke mindst - den fremragende Vilhelm Lundstrøm-udstilling i Brandts i Odense og på Kunsten i Aalborg. 

Det er usædvanligt, at jeg ser to versioner af den samme udstilling, men det var altså tilfældet i forbindelse med 'Vilhelm Lundstrøm og den gode smag'. 

I forbindelse med kulturhovedstadsåret må jeg fremhæve 'The Garden' på ARoS i Aarhus, men her må jeg først og fremmest pege på den del af konceptet, som tog et historisk blik på billedkunsten. 

'The Garden - The Past' var konceptets store oplevelse, og i forbindelse med 'The Present' og 'The Future' fik ét værk som bekendt alt for megen omtale - og stjal dermed en del af opmærksomheden fra resten af projektet. 

Jeg hentyder naturligvis til Katherina Grosses rødmalede miljø, som i dén grad fik aarhusianerne på barrikaderne - og for den sags skyld Hendes Majestæt Dronning Margrethe. 

Resten af udstillingskonceptet havde tilsyneladende ikke styrke nok til at "overdøve" reaktionerne på Grosses indslag. 

Til sidst vil jeg være lidt lokalpatriotisk og nævne Jorn/Munch-udstillingen på Museum Jorn i Silkeborg. 

Her oplevede jeg og mange andre et lærestykke i, hvordan man kan "parre" to kunstnere uden at det ligner en fortænkt konstruktion. Jeg ved, at ikke alle er enige med mig; men jeg gav udstillingen seks stjerner i sin tid - og så må den jo have været god? 

Jeg bør også lige nævne udstillingsserien 'De Syv Dødssynder', som fandt sted på syv museer i regionen. 

Her vil jeg fremhæve udstillingen med udgangspunkt i "dovenskab" på Glasmuseet i Ebeltoft, hvor to mexicanske kunstnere gav en veloplagt og meget - paradoksalt nok - energisk version af temaet. 

Der var ikke megen minimalistisk stilhed i forbindelse med dén udstilling.

onsdag den 13. december 2017

Pop, ekspressionisme, symbolisme og Intermezzo på ARoS i 2018

ARoS 2018: Julian Schnabel. 'A Carrot is a Diamond for a Rabbit', 1990 (pressefoto: ARoS Aarhus Kunstmuseum)

Kunstmuseet ARoS i Aarhus har netop publiceret programmet for 2018, og som sædvanligt kan man se frem til et alsidigt program på museet. 

Således lancerer man i 2018 et nyt koncept, som ligger i forlængelse af de sidste års New Nordic-udstillinger, men nu blot med internationale kunstnere på programmet under fællestitlen 'ARoS Focus - Intermezzo'. 

Disse udstillinger vil jeg naturligvis komme tilbage til, når tiden er inde, men allerede i februar kan man se frem til den britiske filmkunstner Isaac Julien (f. 1960), som viser et tre-skærms værk med titlen 'Western Unions: Small Boats' fra 2007. 

Udenfor dette koncept viser ARoS til april en udstilling med den amerikanske popkunstner James Rosenquist (1933-2017) og hen over sommeren en udstilling med den ægyptiske kunstner Wael Shawky, som kan ses i perioden 19. maj-2.september. 

Fra 29. september og året ud kan man opleve den danske symbolist Agnes Slott-Møller (1862-1937) i et hidtil uset omfang på et dansk museum. 

Fra d. 13. oktober og et godt stykke ind i 2019 udstiller den amerikanske ekspressionist og filminstruktør Julian Schnabel (f. 1951) på ARoS. Her har kunstneren fået helt frie hænder til at skabe en udstilling, der ganske sigende får titlen 'Schnabel by Schnabel'. 

Den udstilling ser jeg i særdeleshed meget frem til, men overordnet set er programmet for 2018 bestemt interessant.

Kuratorisk udvanding?


'Cool, Calm and Collected': Lilibeth Cuenca Rasmussen. Øverst.: 'Octopada', 2017. VideostillNederst.: 'Octocoralla/Squid-Scuad Monochrome', 2017. Blæksprutteblæk  silke

"Tilbage står man med en forvirrende udstillingsoplevelse. Cool, Calm and Collected samler mange vægtige og væsentlige kunstnere fra den danske kunstscene, men det kuratoriske koncept udvander undervejs sig selv i et langarmet favntag om både oplagte men også tilfældige og ligefrem malplacerede værker. Derfor overbeviser udstillingen ikke helt som markering af en særskilt cool tendens i dansk samtidskunst efter århundredeskiftet. Heller ikke selv om det hele smøres godt med coolfaktor i et gennemarbejdet udstillingsdesign"

Måske er det direkte chokerende for anmelderen Maria Bordorff, som har anmeldt udstillingen 'Cool, Calm and Collected' på webportalen Kunstkritikk.no, at samtidskunsten rækker ud i adskillige retninger, og glimrer ved fraværet af "rød tråd". 

Personligt finder jeg denne kendsgerning ret befriende. Til gengæld er grundlaget for at lave en udstilling på kunstmuseet ARoS med "coolness" som tematisk overbygning måske en anelse søgt og fortænkt, og af samme årsag er Bordorffs kritik af det kuratoriske element helt berettiget. 

På trods af kritik bør man dog ikke desto mindre begive sig ned i ARoS' Niveau 1 og tage kunstværkerne i øjesyn. 

Der er meget at se på og faktisk også noget at opleve på udstillingen, som kan ses på museet i Aarhus frem til d. 2. april 2018. 

tirsdag den 12. december 2017

RETRO: Nordsjælland 2000 #2










Tidligere kunne man her på blog'en se et antal tegninger og arbejder i pastelfarver her på siden fra Nordsjælland lavet på en ferietur i 2000. 

Hermed følger 2. del af de små værker fra samme tur. 

Det er faktisk utroligt, hvad jeg fik fra hånden dengang. 

Måske skal årsagen findes i, at ambitionsniveauet ikke var særligt højt, da jeg befandt mig i en helt anden, abstrakt verden i oliemaleriet og grafikken dengang?

mandag den 11. december 2017

Feminine 3D-kunstnere

'3D Female': Marianne Jørgensen, 'Green Dark', 2017, træ og mos.

For nyligt åbnede en udstilling i Viborg Kunsthal, som beskæftiger sig med billedkunst i et tredimensionelt felt. 

Udstillingen med den ganske sigende titel '3D Female' rummer værker af ni kvindelige kunstnere, som måske ikke har så meget til fælles i deres indbyrdes kunstneriske udtryk, men som dog arbejder med afsæt i materialitet forankret i forskellige værkoverflader. 

Det er interessant at iagttage, hvordan rum kan udfordres ved hjælp af skulpturelle installationer, som er de primære valg i metode. 

Hvordan det er lykkedes for de ni kunstnere at bidrage med tredimensionelle værker i Brænderigården i Viborg, kan man på et tidspunkt læse i en anmeldelse, som jeg er i fuld gang med at skrive. 

Udstillingen kan ses i Viborg Kunsthal frem til d. 25. februar 2018.

fredag den 8. december 2017

Anmeldelse nummer 100

'Cool, Calm and Collected': Alexander Tovborg, 'Bocca Baciata LV-LXIII', 2014. Akryl og stof på lærred

For nyligt bragte Morgenavisen Jyllands-Posten min anmeldelse af udstillingen 'Cool, Calm and Collected', der for tiden kan ses på kunstmuseet ARoS i Aarhus. 

Anmeldelsen udgør samtidigt en form for jubilæum, da det er anmeldelse nummer 100, jeg har udført i de tre år, jeg har været tilknyttet avisen.

torsdag den 7. december 2017

Jorns sidste måltid hos Galleri NB












Et keramisk samarbejde med navnet 'Dirty Go Clay Band' viser i den kommende tid et værk, der har titlen 'Jorns sidste måltid' (billederne) hos Galleri NB i Viborg. 

Gruppen består af Louise Gaarmann, Lea Nielsen og Mette Maya Gregersen, som har forarbejdet en parafrase over titlen i Asger Jorns hus på Læsø. 

Mange af Jorns efterladenskaber, som de tre kunstnere har studeret i huset har givet dem en idé om, hvordan Jons sidste måltid KUNNE fremstå, men det er ikke sandsynligt, at deres meget ekstravagante installation i keramik har ret meget at gøre med virkeligheden. 

Asger Jorn døde som bekendt af lungekræft på et hospital i Aarhus, og det ganske generøse måltid ligner bestemt ikke noget, man kunne forbinde med et hospitalsmåltid. 

I gruppens borddækning optræder dog alt, hvad man kan ønske sig i forhold til en gedigen frokost. 

Samtidigt med 'Dirty Go Clay Band' åbner en udstilling med fernisering søndag d. 10. december, hvor man kan se værker af en ny kunstner i galleriet. 

Sabine Beyerle er maler og bosat i Berlin. Det er måske en underdrivelse blot at forbinde Beyerle med kun Berlin, da hun er en ganske berejst kunstner. 

Blandt andet deltog hun i den navnkundige festival 'Burning Man' i Nevadaørkenen i USA i 2015 med en kæmpe installation. 

Begge udstillinger kan ses frem til d. 28. januar 2018.