torsdag den 19. april 2007

McMurtry's lov

Der er vel stort set ingen herhjemme i smørhullet Danmark, der er klar over eksistensen af den amerikanske sanger/sangskriver James McMurtry? Det forholder sig anderledes med Norge. Hvis man søger på McMurtry på Google, finder man adskillige referencer til denne udmærkede kunstner fra norske hjemmesider. Det har jeg ikke umiddelbart nogen forklaring på

.James McMurtry pladedebuterede midt i 80'erne med 'Too Long in the Wasteland'. Historien bag denne debut er ret interessant: James McMurtry's far er en forholdsvist kendt forfatter i USA, Larry McMurtry, som på et tidspunkt traf sangeren John Mellencamp, som han overbragte et kassettebånd med sønnens musik. Mellencamp, som på dét tidspunkt var et hot shot i amerikansk rockmusik blev begejstret for James McMurtry's numre og tilbød at hjælpe med at skaffe en pladekontrakt. Ikke nok med dét. Han tilbød også at producere McMurtry's debutalbum.

Debutpladen fik gode anmeldelser og værdien i at Mellencamp var inde over, burde være helt indlysende. McMurtry skaffede sig da også hurtigt en fanskare; men ikke noget særligt i forhold til, hvad man kunne forvente. McMurtry selv syntes ligeglad med ikke at blive et omgående verdensnavn.

Det er indlysende at spørge sig selv om, hvorfor McMurtry ikke har opnået en status på rockscenen, som hans musik berettiger til. Måske er det indlysende? Denne texanske sanger har måske ikke starquality? Og hvad så?? Han ligner noget fra en tid, som man nu til dags vel kunne kalde "historie" - og han er tilsyneladende ligeglad. James McMurtry har meninger og lægger ikke skjul på dem. I pausen mellem to numre ved en koncert, som er grundlaget for live-albummet 'Live in Aught-Three', giver han en anden kendt texaner med en del magt en ordentlig én over trynen. Ikke nok med dét! Vedkommendes mor får også lidt med på vejen: "Barbara... She knows how to hate..." På et andet tidspunkt gør han opmærksom på, at den sidste cd kan købes ved indgangen for $15.

Det betyder noget for James McMurtry - tilsyneladende - at rørene i hans LAB 5 forstærker skratter og at distortion'en altid er underspillet på den helt rigtige måde. Det er med til at underbygge et udtryk, som afstedkommer en særlig form for autensitet. Bandet 'The Heartless Bastards' består foruden McMurtry selv af en bassist (Ronnie Johnson) og en trommeslager(Darren Hess). Lydmanden (Tim Holt) kan spille guitar og går således i enkelte numre på scenen og understøtter kapelmesterens tætte, groovy rytmeguitar.

Mange havde vel forventet, at McMurtry's forrige studieplade 'Saint Mary of the Woods' ville blive sangerens endelige gennembrud worldwide i kraft af blændende anmeldelser. Den solgte efter sigende også ganske pænt i USA; men ikke væsentligt mere end de øvrige 6-8 albums, som McMurtry har indspillet. Uanset hvad, bliver James McMurtry ved med at indspille plader. Den sidste hed 'Childish Things' - og nu barsler man med en "Greatest Hits"-agtig sag på pladeselskabet. Noget nær et paradoks. Nyudgivelser med James McMurtry er som oftest klar til levering her i landet et par uger efter releasedatoen. De skal lige gennem et hollandsk importfirma...

Ovenstående er kun baseret på paratviden og udelukkende et udtryk for blogskribentens anakronistiske musiksmag...