Det var til en fernisering i et østjysk kulturhus, hvor jeg udstillede et bredt udvalg af mine ydmyge værker. Jeg havde holdt en tale, hvori jeg berørte emner, der i så begrænset grad som muligt, havde relation til det udstillede.Ikke desto mindre kom jeg på et tidspunkt i forløbet ind på emnet "kontrast", der jo som bekendt er et middel til fremstilling af dynamiske mekanismer i en billedelementær forstand. Jeg har naturligvis som grafiker været meget bevidst om kontrasten mellem sort og hvid samt hvordan kollissionen mellem netop disse to styrkemæssige poler fungerer.
Ligeledes har jeg brugt farvernes indbyrdes komplimentære karakterer i maleriet. Udelukkende med den klare bagtanke at kreere en rumlig fornemmelse. Iagttageren ved godt, at det er et fladt maleri - olie på lærred, så man kan ikke snyde nogle. Alle ved, hvordan et maleri bliver lavet i nutiden. Alligevel er der mange, der frembringer noget forfærdeligt smøreri uden kompositorisk eller koloristisk finesse. Hvor interessant er det så lige dét er? Vel kun når man ser det udstillet på museer og i kunsthaller...?
Efter den før omtalte ferniseringstale spurgte jeg, pædagogisk og diplomatisk, om nogle havde evt. spørgsmål. En billedhugger, som var til stede ved arrangementet, spurgte mig, hvilken kontrast jeg anså for den største, man kunne forestille sig... Jeg svarede uden at betænke mig: "Kontrasten mellem mand og kvinde!!!" Dét svar var i situationen relevant i kraft af, at der til stede ved ferniseringen var både min kone og en veninde, der et års tid i forvejen havde bragt mig ud i nærheden af en emotionel afgrund. Hvad det ene køn opfatter som sexchikane, opfatter det andet således som en kompliment!
Ergo! Der var måske i momentet en årsag til, at jeg svarede, som jeg gjorde? Havde spørgsmålet været stillet ti år i forvejen, hvor jeg var engageret i en privat produktionsvirksomhed som ufaglært arbejder, havde svaret måske været: "Forskellen på lørdag aften og mandag morgen...."
På daværende tidspunkt blev disse lørdage brugt hjemme foran fjernsynet med lækkerier - og afdæmpet belysning. Mandag morgen var udsigten til en uges surt slid i neonlys dét, der satte dagsordnen.
I dag er det anderledes. Jeg kan muligvis bruge en hel fredag eller lørdag aften ved computeren. Mandag formiddag kan være øremærket samme beskæftigelse. TV byder kun på genudsendelser og ligegyldig pladder-pop og produktionshalløjet er ikke lige et tema på nuværende tidspunkt.
Det bliver det måske igen i én eller anden form? Indtil da, har jeg af et godt hjerte prøvet at udligne kontrasten mellem koldt, åndsforladt neon og lunt, levende lys.
