Når man har lavet en udstillingsaftale med – skulle det vise sig – én af de mere seriøse gallerier i Second Life, kan man umuligt lade være med at tænke en smule taktilt. Dette kommer til udtryk, når man kan se, at den kommende udstilling kræver et vist uploadningsarbejde. Derfor vil man jo gerne besidde et medansvar for, at tingene fungerer tilfredsstillende.
Det er blevet signaleret, at åbningen af udstillingen i det franske galleri, bliver krydret med forskellig underholdning af musikalsk karakter. I den frankofile verden benævnes den slags begivenheder som ”vernissage” – en pendant til vor hjemlige ”fernisering”.
I aftes fik jeg en indbydelse til en virtuel vernissage på SL. Darknight Halderman udstiller et antal malerier og oliepasteller i Hammerwilde Gallery. Jeg dukkede op og fandt ret hurtigt ud af, hvor bordet med forfriskninger var placeret.
I begyndelsen virkede det, som jeg blev kigget lidt an af gallerist og kunstner samt de øvrige gæster; men i løbet af forbavsende kort tid opstod der en dialog, hvilket var meget interessant, da Halderman – trods navnet – viste sig at være italiener.
Det er blevet signaleret, at åbningen af udstillingen i det franske galleri, bliver krydret med forskellig underholdning af musikalsk karakter. I den frankofile verden benævnes den slags begivenheder som ”vernissage” – en pendant til vor hjemlige ”fernisering”.
I aftes fik jeg en indbydelse til en virtuel vernissage på SL. Darknight Halderman udstiller et antal malerier og oliepasteller i Hammerwilde Gallery. Jeg dukkede op og fandt ret hurtigt ud af, hvor bordet med forfriskninger var placeret.
I begyndelsen virkede det, som jeg blev kigget lidt an af gallerist og kunstner samt de øvrige gæster; men i løbet af forbavsende kort tid opstod der en dialog, hvilket var meget interessant, da Halderman – trods navnet – viste sig at være italiener.
Jeg må indrømme, at jeg kom for at snuse og skabe en fornemmelse for, hvordan en sådan situation fungerer i Second Life – og det var ganske lærerigt.
