Cathrine Raben Davidsen sampler fra en dramatisk historie og skaber et roligt og afklaret univers med udstillingen 'White Ink' på Horsens Kunstmuseum.
Man skal tilbage til før vor tidsregning for at finde Cathrine Raben Davidsens inspiration til værkerne på hendes udstilling White Ink på Horsens Kunstmuseum. Udgangspunktet er en analyse af den kvindelige stemme i Ovids to litterære værker Heroides og Metamorfoser, hvori historien om søstrene Philomelas og Prochnes skæbner indgår.
En dramatisk fortælling
Historien er ganske dramatisk og lader ikke nutidens gyserforfattere noget efter i bestræbelserne på at skabe uhygge og grusomhed. Hovedpersonerne forvandles i historien til fugle og edderkopper som effekt af Gudernes magt. Inden dette sker, har de to søstre hver især gennemgået, hvad man roligt kan betegne som begivenhedsmættede og bestialske oplevelser.
Selvstændige arbejder
Hvis man kan frigøre sig fra det litterære oplæg, er det alligevel indlysende at se Cathrine Raben Davidsens optagethed af forvandlingen i de mange værker på udstillingen. I første fase oplever man dette i hundrede mindre tegninger, der vises i et forløb og i en ophængning, der uundgåeligt animerer til et nærmere studie af de enkelte små arbejder.
Umiddelbart fungerer de mange minutiøst forarbejdede tegninger illustrativt i tilknytning til Ovids værker; men enkeltvis har de andre og langt mere væsentlige værdier. Ganske vist gengiver de flere af handlingsmomenterne i det grundliggende stykke litteratur og hvis man er bekendt med denne fortælling, vil man formentligt være i stand til at placere dem kronologisk i forløbet. Hvis ikke, kan man udmærket forbruge dem som dét, de repræsenterer i sig selv.
Maleriets transparens
Det samme kan man sige om Cathrine Raben Davidsens malerier. Springet fra stregtegningerne til maleriets langt større flademæssige karakterer er ikke så alarmerende stort, da værkerne på lærred samtidigt har stregen som fundamentalt udgangspunkt. Kvindernes ansigter er malet med stor akkuratesse og ofte går denne maleriske udførlighed over i en langt mere skitsepræget proces, der kan være udført med oilsticks eller farvepigment på en laserende grund. Denne metode akkumulerer et let og transparent udtryk, som man, hvis man var i dét mood, kunne kalde feminint.
The Room
I ét bestemt maleri fungerer det gennemskinnelige på farvens præmisser. Billedet har titlen The Room og netop det rumlige placerer dette værk i en historie, der kan fortælles ud fra flere tidsproportionelle principper. Helt indlysende naturligvis i relation til Ovids værker; men samtidigt også i malemåde som forbindelse til det 20. århundredes billedkunst. Det vil være uretfærdigt at nævne en kunstner som Francis Bacon i dén forbindelse, så det vil jeg undlade og blot konstatere at farven, på trods af letheden, fungerer i udstrakt grad og på egne betingelser.
Fotografi og grafik
En lille serie stregætsninger er kombineret med nogle ganske elegante fotografier, der i deres udtryk giver associationer mod illustrationer i modemagasiner. Denne sammenstilling kan umiddelbart virke en smule mærkværdig. Især da der i samme rum optræder et større antal monotypier med samme motiviske udgangspunkt, som tidligere beskrevet.
Ætsningerne er udarbejdet med samme minutiøsitet som tegningerne, jeg omtalte i indledningen, og fotografierne har i kraft af deres symbolske virkemidler også kvaliteter, der rækker langt ud over det rene raffinement. Disse værker er i øvrigt produceret i samarbejde med fotografen Morten Bjarnhof.
Cathrine Raben Davidsen, som er uddannet på Det kgl. Kunstakademi med afgang i 2003, er født i 1972 og fik i 1999 Horsens Kunstmuseums Venners kunstnerpris. Hun har tidligere arbejdet med udgangspunkt i den litterære mytologi. Blandt andet på udstillingen Penelopes Web i Martin Asbæk Projects i København i 2006.
Man skal tilbage til før vor tidsregning for at finde Cathrine Raben Davidsens inspiration til værkerne på hendes udstilling White Ink på Horsens Kunstmuseum. Udgangspunktet er en analyse af den kvindelige stemme i Ovids to litterære værker Heroides og Metamorfoser, hvori historien om søstrene Philomelas og Prochnes skæbner indgår.
En dramatisk fortælling
Historien er ganske dramatisk og lader ikke nutidens gyserforfattere noget efter i bestræbelserne på at skabe uhygge og grusomhed. Hovedpersonerne forvandles i historien til fugle og edderkopper som effekt af Gudernes magt. Inden dette sker, har de to søstre hver især gennemgået, hvad man roligt kan betegne som begivenhedsmættede og bestialske oplevelser.
Selvstændige arbejder
Hvis man kan frigøre sig fra det litterære oplæg, er det alligevel indlysende at se Cathrine Raben Davidsens optagethed af forvandlingen i de mange værker på udstillingen. I første fase oplever man dette i hundrede mindre tegninger, der vises i et forløb og i en ophængning, der uundgåeligt animerer til et nærmere studie af de enkelte små arbejder.
Umiddelbart fungerer de mange minutiøst forarbejdede tegninger illustrativt i tilknytning til Ovids værker; men enkeltvis har de andre og langt mere væsentlige værdier. Ganske vist gengiver de flere af handlingsmomenterne i det grundliggende stykke litteratur og hvis man er bekendt med denne fortælling, vil man formentligt være i stand til at placere dem kronologisk i forløbet. Hvis ikke, kan man udmærket forbruge dem som dét, de repræsenterer i sig selv.
Maleriets transparens
Det samme kan man sige om Cathrine Raben Davidsens malerier. Springet fra stregtegningerne til maleriets langt større flademæssige karakterer er ikke så alarmerende stort, da værkerne på lærred samtidigt har stregen som fundamentalt udgangspunkt. Kvindernes ansigter er malet med stor akkuratesse og ofte går denne maleriske udførlighed over i en langt mere skitsepræget proces, der kan være udført med oilsticks eller farvepigment på en laserende grund. Denne metode akkumulerer et let og transparent udtryk, som man, hvis man var i dét mood, kunne kalde feminint.
The Room
I ét bestemt maleri fungerer det gennemskinnelige på farvens præmisser. Billedet har titlen The Room og netop det rumlige placerer dette værk i en historie, der kan fortælles ud fra flere tidsproportionelle principper. Helt indlysende naturligvis i relation til Ovids værker; men samtidigt også i malemåde som forbindelse til det 20. århundredes billedkunst. Det vil være uretfærdigt at nævne en kunstner som Francis Bacon i dén forbindelse, så det vil jeg undlade og blot konstatere at farven, på trods af letheden, fungerer i udstrakt grad og på egne betingelser.
Fotografi og grafik
En lille serie stregætsninger er kombineret med nogle ganske elegante fotografier, der i deres udtryk giver associationer mod illustrationer i modemagasiner. Denne sammenstilling kan umiddelbart virke en smule mærkværdig. Især da der i samme rum optræder et større antal monotypier med samme motiviske udgangspunkt, som tidligere beskrevet.
Ætsningerne er udarbejdet med samme minutiøsitet som tegningerne, jeg omtalte i indledningen, og fotografierne har i kraft af deres symbolske virkemidler også kvaliteter, der rækker langt ud over det rene raffinement. Disse værker er i øvrigt produceret i samarbejde med fotografen Morten Bjarnhof.
Cathrine Raben Davidsen, som er uddannet på Det kgl. Kunstakademi med afgang i 2003, er født i 1972 og fik i 1999 Horsens Kunstmuseums Venners kunstnerpris. Hun har tidligere arbejdet med udgangspunkt i den litterære mytologi. Blandt andet på udstillingen Penelopes Web i Martin Asbæk Projects i København i 2006.
