onsdag den 12. januar 2011

Bob maler - jeg synger!

Bob Dylan har i et stykke tid været aktuel med en kunstudstilling på Statens Museum for Kunst. Udstilling har været genstand for en del diskussion - og den debat vil jeg lade leve sit eget liv.

For nogen tid siden, blev jeg spurgt, om jeg ville være forsanger i et projekt, der skulle tage afsæt i en lille håndfuld Bob Dylan-numre, i forbindelse med en nytårskoncert. Jeg sagde ja, og nu er tiden inde. Bob maler og jeg synger. Rollerne er byttet rundt; men kun midlertidigt! Jeg tror Bob er aktuel som sanger et eller andet sted i verden som et led i "the never ending tour" - og jeg er såmænd i gang med nye malerier på værkstedet.