torsdag den 17. februar 2011

Tre timers forgæves venten

Det kan forekomme længe at vente på en person, der aldrig dukker op, i tre stive timer. Men hvis man samtidigt føler sig godt underholdt, er ventetiden vel til at holde ud?

Nu handler det ikke om at vente på hvem som helst; men faktisk handler det om det absurde teaterstykke ’Mens vi Venter op Godot’ af Samuel Beckett, som for tiden kører på Århus Teater.

Alt i dette stykke er simpelt. Og især scenografien er meget enkel. Den består helt regulært af en bræddevæg, som er malet sort. Et træ spiller en vigtig rolle i stykket, da det udgør hovedbestanddelen i miljøet, hvor de to hovedpersoner venter på en herre ved navn Godot.

Træet er i den aktuelle opsætning malet med tavlekridt direkte på den sorte bræddevæg, og det interessante er, at en kunstner laver et nyt træ til hver opførelse. Det vil sige: Seksten forestillinger, seksten træer og seksten kunstnere i spil. På præmiereaftenen var det Hans Oldau Krull, der gav et bud på et træ, og på billedet herunder ses han i gang med at sprænge alle rammer, som var planlagt af stykkets scenografer.

Det er meningen, at kunstneren laver sit træ i en halv time op til forestillingen, samtidigt med at publikum finder på plads i salen. Dermed kan man fra salen følge tilblivelsen af samme aftens forestillings træ.

Jeg var til præmieren på ’Godot’ på Århus Teater den 16. februar og jeg vender stærkt tilbage den 24. februar, hvor jeg har fået muligheden for at lave min egen version af ”Godot-træet”. Stykket kan anbefales – uanset, hvordan scenen ellers bliver udsmykket.