mandag den 29. august 2011

Kampen mellem rød og blå

Der er valgkamp nu - og faktisk kunne man tillægge denne begivenhed modsætningerne sort og hvid; men nu handler det såmænd om forholdet mellem rød og blå blok i dansk politik. Og traditionen påbyder som bekendt et farveskifte efter en halv snes år. Sådan plejer det at være... Den siddende blok bliver træt i kadaveret efter ti år, og noget tyder på, at rød blok nu afløser den blå.

Billedet herover, som jeg synes illustrerer det hele ganske fint, er naturligvis af Albert Mertz (1920-90). Mertz reducerede i sine seneste år sin palet til rød og blå... Og her bliver netop denne kombination særdeles aktuel.