lørdag den 21. januar 2012

Egotrips i Kunstbygningen

Videoinstallationer fungerer som bekendt i mørke – og det samme gælder almindelige, gammeldags, strimmelfilm. Derfor fremstod Århus Kunstbygning (og her insisterer man tilsyneladende på, at bolle-å’et stadig er det eneste rigtige) ved åbningen af en ny udstillingsserie ret dystert indvendigt.

Man har som bekendt valgt et tema, der følger kalenderåret i Kunstbygningen. Efterfølgende laver man så en såkaldt ”open call” med afsæt i det aktuelle tema, som i år er EGO! Altså jeg’et skildret af forskellige kunstnere – og med vekslende held. Et af de absolut mest interessante indslag udgør Jette Hye Jin Mortensen med videoforløbet ’Tell it the way they tell it’, som kan ses i Kunstbygningens ottekantede sal – i daglig tale ”rotunden”.

På seks skærme udspiller der sig en handling med en masse tale og et større antal aktører, som tilsyneladende befinder sig i et meditativt miljø.

I underetagen finder man et højst ejendommeligt; men også fascinerende indslag af Ulrik Heltoft, der har ladet placere fire 16 mm. filmfremvisere midt i lokalet, hvor de projicerer lige så mange sort-hvide forløb op på væggene. Disse handler tilsyneladende om fire forskellige ego’er i fire forskellige tidsaldre, og projektets old school-udtryk finder jeg faktisk interessant.

Der er meget andet i mørket, og her forstår jeg ganske enkelt ikke, hvorfor vi endnu en gang skal trækkes med Peter Lands tåbelige danseri (i bar figur – and so what?), som er gennemtæsket både på ARoS og Louisiana. Folk i branchen må vel regne video’en som et hovedværk? Fred være med dét; men hvad laver værket nu på Århus Kunstbygning?

Det samme kan man vel i nogen forstand sige om Lilibeth Cuenca’s ’Ego Song’, som dog forholder sig til temaet; men som samtidigt har været vist på Statens Museum for Kunst.

Jeg sad selv en overgang i Kunstbygningens udstillingsudvalg, og ét af den kunstneriske leders mantra’er var netop, at man ikke udstiller kunst, som har været vist i andre udstillingsinstitutioner herhjemme. Den pågældende leder er ikke længere i institutionen, så nu gælder andre principper tilsyneladende?