fredag den 3. februar 2012

East Side Gallery



Hvor floden Spree adskiller bydelene Friedrichshain og Kreuzberg midt i Berlin, har man ladet et stykke berlinermur på en god kilometers penge stå tilbage i fredet tilstand.

På den ene side - den del, der vender mod nord, og det tidligere Østberlin, har et antal kunstnere udsmykket muren. Det hele virker som en artificiel iscenesættelse, der skulle have til formål at illustrere den adskilte by. Det hele virker imidlertid blot som en institutionel gang historiefortælling uden synderlig vitalitet.

På murstykkets modsatte side ser man grafittien, som den tager sig ud i sin mest klichéfyldte form. Det er ikke godt; men måske nok så ærligt i sit slidte udtryk?

På vejen ned til muren oplever man til gengæld den rene og uspolerede streetart i kvarteret omkring Boxhagener Platz; stedet som til dagligt går under navnet Boxi, hvilket også er synonymet på én af Tysklands kendteste streetartists. Han er sågar nået ind i kunstsamlernes rækker - og så kan man jo spørge sig selv om, hvor meget street credabillity, der er i dét?