Hundelorte i hobetal og massiv grafitti på murene i den gamle østberlinske bydel er vel elementer, der kunne få den mest følsomme småborger til at løbe skrigende bort. men Friedrichshain i den østlige del af Berlins midte rummer en energi, som ligger fjernt fra dét man oplever i turistcenterne omkring Brandenburger Tor og den vestlige del af gaden Unter den Linden.
Man føler sig omgående hjemme i det slidte miljø omkring Frankfurter Allee. Her foregår kulturen på gadeplan og ikke på bonede gulve.
En iskold vinter sætter sandsynligvis sin naturlige begrænsning på de udendørs aktiviteter, men man fornemmer en bydel, hvor helvede kan bryde løs i et inferno af kreativitet med ét. Måske derfor findes her ret mange apoteker?
