Efter eksperimenter med højst uklædelige psykedeliske indslag på albummet 'Their Satanic Majesties Request' var bandet tilbage, hvor det hørte hjemme - og især guitarist Keith Richards trådte nu frem i lydbilledet med en guitarlyd, der op gennem årene er blevet hans signatur.
Som gennembrød et jagerfly lydmuren, hamrede Richards sine akkorder igennem på den sorte Gibson Les Paul med de tre humbucking-pick up'er, så man ikke var et øjeblik i tvivl om, at Stones - og Richards - havde fundet tilbage i deres rette element efter et år med domme for besiddelse af diverse stoffer og den før omtalte flirt med hippiemusikken.
På dét tidspunkt var Stones inaktive på koncertscenerne, og der skulle gå endnu et år, inden bandet igen optrådte til en koncert - og denne fandt sted i Hyde Park i London på en sommerdag i 1969.
Få uger i forvejen havde man udsendt singlen Honky Tonk Women - og også her kunne man opleve Keith Richards' nye sound - akkurat som man kunne på Street Fighting Man nogle måneder i forvejen. Her var Les Paul'en dog angiveligt udskiftet med en akustisk guitar, som man havde givet en mikrofon og forvrænget den gennem diverse elektroniske gadgets med henblik på at give den helt rigtige Keef-sound.
Keith Richards lever på mange måder op til myten omkring den ultimative rockstjerne; men hvor mange af hans kollegaer forlængst har sat træskoene, lever - og spiller - Keef videre... Rolling Stones pladedebuterede i 1963 - for mere end 50 år siden - med et Chuck Berry-nummer. Siden kunne de selv - og Keith Richards fylder, imod alle odds, 70 år i dag.
Tillykke!!!
