mandag den 5. maj 2014

Dylan på Frederiksborg Slot

"Disse ansigter - stærke gutter, der ikke ser helt fredsommelige ud, og en række kvinder, der spænder fra det næsten mishandlede til det viljefaste - spidder beskueren på en egen hemmelighedsfuld og poetisk vemodig måde. Fra de næsten udviskede øjne til de skarptskårne næser, hager og kindben. De er bestemt ikke uden kvaliteter"

Det er Ole Nørlyng fra Weekendavisen, der har været en tur på Frederiksborg Slot i Hillerød, hvor man for tiden viser to serier malerier af Bob Dylan. 

Faktisk mener jeg at kunne læse ud af Nørlyngs anmeldelse, der overvejende er positiv over for Dylans værker, at det er en kombination af oliepasteller og malerier, der præger udstillingen 'Face Value/The New Orleans Series' på Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. 

Her kan udstillingen ses frem til d. 3. august.