søndag den 28. september 2014

37 værker af 22 kunstnere på INSIDE 2014

INSIDE 2014: Maleri af Eva Marie Storm

Censorerne - billedkunstneren Zven Balslev, leder af Kunsthal Nord i Aalborg Henrik Broch-Lips samt kurator og billedkunstner Tijana Miskovic - har gennemgået de indsendte værker til den censurerede udstilling IINSIDE 2014, der løber af stablen i Kunstpakhuset i Ikast fra d. 4. oktober. 

37 værker af i alt 22 kunstnere blev slutresultatet, og man kan se ud af formidlingen på Kunstpakhusets hjemmeside, at der hovedsageligt er tale om maleri og skulptur samt enkelte installationer og tegninger. 

Der var indsendt 292 værker af 58 kunstnere til bedømmelse.