mandag den 13. april 2015

Galleri Udengaard tilbage i Aarhus

Værker af Bent Holstein kan bl.a. ses på Galleri Udengaards åbningsudstilling (foto: Galleri Udengaard)

Indtil for tre og et halvt år siden, var Galleri Udengaard beliggende som - næsten - nabo til ARoS på Vester Allé i Aarhus. 

Her kunne man ofte se fine udstillinger med kunstnere, som måske ikke ligefrem var verdenskendte, men som alligevel repræsenterede en vis kvalitet. 

Siden lukkede galleriet på Vester Allé; men det har faktisk været aktiv siden, og nu åbner Galleri Udengaard igen i Aarhus Centrum - denne gang på adressen Rosensgade 34, hvor man lægger ud med en udstilling med kunstnerne Ned Cantrell, Anne Sofie Meldgaard, Jens Thegler, Jan Wessel, Marianne Markvad og Bent Holstein d. 17. april. 

 Udstillingen har den meget aktuelle titel 'ReturN'.