"Jeg var i slutningen af 1980'erne såkaldt "indslæber" for Kunstnernes Påskeudstilling under censureringen, og det var en hårrejsende oplevelse at se, hvor hård en tone, der herskede blandt de mandlige kunstnere, som dengang var censorer. Det var simpelthen en opvisning i territorieafpisning og æstetiske magtkampe på bekostning af seriøsiteten. Det kammede over i total latterliggørelse af indsendte værker"
Citatet herover stammer fra et interview, som Torben Sangild på vegne af Kunstnernes Efterårsudstillings bestyrelse har foretaget med billedkunstner og kurator Trine Rytter Andersen i forlængelse af, at KE formidler, det nu er tid til at indsende værker til censurering til udstillingen.
Trine Rytter besidder et kvalificeret overblik på samtidskunstscenen, og hendes iagttagelser i forhold til de censurerede udstillinger, hvoraf KE udgør én, og Kunstnernes Påskeudstilling i Aarhus udgør en anden, giver et fint indblik i dette specielle fænomen.
Heldigvis oplever Trine Rytter en stadig større professionalisering af censureringsprocessen i forhold til de omtalte år på KP.
Jeg vil sige i dén forbindelse, at jeg ingenlunde er overrasket over den lettere arrogante og nedladende måde censorerne på KP dengang lagde for dagen.
Jeg husker ret tydeligt, hvordan tingene og udstillingerne fremstod dengang. Det lignede et indspist århusiansk foretagende, hvor primært venner af institutionens udvalgte smagsdommere kunne komme på tale som udstillere.
Jeg har sandsynligvis selv været genstand for latterliggørelsen blandt datidens censorer, da mine værker gang på gang blev afvist på netop KP.
Heldigvis oplevede jeg langt større anerkendelse på de øvrige censurerede udstillinger, der finder - og fandt sted - i landet.
Billedet, der ledsager denne blog, er en gengivelse af katalogforsiden til Kunstnernes Påskeudstilling 1989.
