fredag den 30. oktober 2015

Mal blot videre!

Et svensk forslag om at forbyde kunstnerfarver med kadmiumpigmenter er blevet nedstemt af EU. 

Argumentet for et forbud var ellers af miljømæssig karakter, og så skulle man jo tro, at de mest hellige politikere ville støtte et forbud. 

Heldigvis blev det den sunde fornuft, der kom til at råde. 

At man med fuldt overlæg skulle skylle de giftige kadmiumfarver ud i vasken og dermed forurene grundvandet, kan man naturligvis ikke forhindre; men mon ikke langt de fleste gør som jeg? 

Smider malerklude indeholdende de giftige farver til forbrænding - og lader materialet - i øvrigt rapsolie, der er brugt til afrensning af pensler ryge samme vej.