lørdag den 21. november 2015

Fire fra Stiften

'A New Dynasty - Created in China': Chen Xiaodan, 'The Great Wall', 2010-2012, keramik og knogler (udsnit)

"Set i forhold til Aros vanlige iscenesættelse, virker A New Dynasty overraskende traditionel, ja nærmest konservativ i sin opbygning. Men det er faktisk meget klædeligt at værkerne får luft og rum til at brede sig. Ikke desto mindre efterlader den megen luft imellem værkerne stadig indtryk af at være en kuratorisk efterrationalisering af en udstilling, der i udgangspunktet skulle have holdt sig på en enkelt etage"

For tiden er der stor fokus på 'A New Dynasty - Created in China' - udstillingen med kinesisk samtidskunst på ARoS

Det kan vel dårligt være anderledes, når et stort kunstmuseum i omfang viser en udstilling, der sprænger alle rammer med hensyn til, hvor omfattende en udstilling kan være på ét specifikt museum. 

Christian Salling har anmeldt udstillingen i Aarhus Stiftstidende, og netop omfanget af 'A New Dynasty' har han en klar mening om, hvilket man blandt andet kan læse i citatet herover. 

Salling giver overordnet fire stjerner til udstillingen, som han dog også beskriver som formidlende kinesisk kunst på "fremragende vis".