onsdag den 2. marts 2016

Ingen mystik på Louisiana

Franz West: 'Parrhesia', 2012, syv skulpturer, mixed media (fotoLouisiana Museum of Modern Art)

"Louisiana skal ikke være et mystisk sted, hvor publikum tror, vi har hemmelige oliekilder og en seddelpresse i kælderen. Kunstværkerne i sig selv er tilstrækkeligt mystiske. Vi behøver ikke mystificere historien rundt om værkerne"

Således udtrykker Poul Erik Tøjner - direktør for Louisiana Museum of Modern Art i Humlebæk - i anledning af åbningen af udstillingen 'Illumination', der viser museets nyeste erhvervelser gennem de seneste år. 

Udtalelsen er fremsat i forbindelse med et interview med direktøren foretaget af Peter Schollert i dagbladet Jyllands-Posten. 

På udstillingen 'Illumination', der varer frem til d. 11. august, kan man se værker af så forskellige kunstnere som Andreas Gursky, Franz West, Cindy ShermanRineke Dijkstra, Julie Mehretu, Alex da Corte og mange flere.