lørdag den 9. april 2016

Grafik på turné

Jeg har netop pr. post modtaget et flot katalog (billedet), som viser John Kørners grafiske arbejder i flotte gengivelser. 

Anledningen er, at en udstilling med netop Kørners grafik nu på en længere turné er nået til VejleMuseerne, og netop kunstmuseet med tilknytning til museerne i Vejle har den næststørste samling af grafiske arbejder i landet. 

Naturligvis udgør Kobberstiksamlingen ved Statens Museum for Kunst den største samling, men ikke desto mindre er det logisk, at man i Vejle fra tid til anden sætter fokus på grafikken i udstillingsprofilen. 

Jeg glæder mig til at opleve John Kørner-udstillingen, når den åbner. Det gør den d. 16. april, og den kan ses helt frem til d. 14. august. 

Der kommer meget mere om udstillingen på grafik-nørdens blog senere.