onsdag den 24. august 2016

Baselitz på Museum Jorn

Georg Baselitz var repræsenteret på Venedig Biennalen i 2015, hvorfra billedet herover stammer

Baselitz’ billeder er som ofte irriterende, overraskende, virtuose og stræber efter at være hæslige – de er fordrejede og forvanskede – og både følelsesmæssigt og åndeligt bevægende. De holder dialogen om hvad der er tilladt i maleriet i gang og bidrager til diskussionen om kunstnerens og kunstens frihed”

Ordene er skrevet af museumsinspektør Lucas Haberkorn fra Museum Jorn i Silkeborg - og årsagen er, at museet åbner en stor udstilling med værker af Georg Baselitz i begyndelsen af september. 

Baselitz er vel især kendt for at placere sine stærkt ekspressive billeder på hovedet, men udstillingen i Silkeborg skulle ifølge pressemeddelelsen, hvorfra Haberkorns citat også stammer, give publikum indblik i sjældent sete og nyere værker af kunstneren. 

Udstillingen kan ses i tidsrummet 3. september-4. december.