mandag den 28. november 2016

Masser af Cobra-kunst hos Bruun Rasmussen

Asger Jorn: Decollage, uden titel, 1968. Vurd. kr. 150.000-175.000 (foto: Bruun Rasmussens Kunstauktioner)

Hvis der er nogen, der undrer sig over, at man kan blive ved med at støve Cobra-kunst i almindelighed - og i særdeleshed værker af Asger Jorn - op til salg på Bruun Rasmussen Kunstauktioner, kan jeg såmænd udmærket forstå det. 

Ikke desto mindre viser udvalget af især Jorn-værker, at priserne på Jorn kun går én vej... Nemlig opad! 

Set i dét perspektiv er det muligvis ikke så underligt, at flere vælger at sætte eksemplarer fra deres Cobra-samling på auktion. 

Cobra-kunsten ryger under hammeren hos Bruun Rasmussen tirsdag d. 6. december kl. 16 hvorefter en masse moderne kunst skal igennem systemet med start kl. 18.30. Denne auktion fortsætter dagen efter kl. 14.00.