onsdag den 22. marts 2017

Fordybelse på Den Frie

Den Frie Udstilling: Maleren Jesper Christiansen har eksperimenteret med panoramaformatet (pressefoto: Den Frie Udstilling)

"Som allerede antydet, gør Den Frie Udstilling ikke kunstoplevelsen nem eller ligetil for sine gæster. Gennemgående er der tale om værker, der kræver fordybelse ud over det sædvanlige. Til gengæld bliver man ført ud i nogle af de egne, hvor kunsten har udviklet sig. Altså i undersøgelsen af hvad materialet betyder og kan skabe af stemninger, når de sættes sammen på overraskende måder"

Den Frie Udstilling hører vel til blandt kongerigets fremmeste kunstnersammenslutninger, og netop nu er Den Frie udstillingsaktuel i gruppens eget hus på Oslo Plads på Østerbro i København. 

Torben Weirup - Berlingskes kunstanmelder - har været forbi Den Frie Udstillings bygning, hvor han har taget et blik med henblik på en anmeldelse, som giver Den Frie fire stjerner. 

Citatet herover er netop hentet fra Weirups anmeldelse, og udstillingen kan ses frem til den 16. april.