tirsdag den 22. august 2017

Karl Otto Götz 1914-2017

Karl Otto Götz: 'Lezuk III', 2012, akryl på lærred. 65 x 65 cm.

Det er muligt, at navnet Karl Otto Götz ikke siger den alment kunstinteresserede særlig meget; men han havde faktisk en sporadisk tilknytning til Cobra-bevægelsen i slutningen af 1940'erne, da han redigerede en udgave af sammenslutningens tyske magasin. 

Ellers var der ikke meget Cobra over Götz' værker. Hans tilgang til maleriet var langt mere forankret i en amerikansk form for abstrakt ekspressionisme end man ser det hos Cobra-malerne

Karl Otto Götz er født samme år som Asger Jorn - i 1914, og han døde for nogle dage siden - som 103-årig!


Ud i det blå

Nogle gange oplever man, at publikum på kunstudstillinger ikke altid ser sig for, når kunsten skal opleves på diverse museer og i kunsthaller. 

Således var diverse alarmsystemer og advarselsmekanismer ikke nok, da en begejstret repræsentant for publikum gik hen over en gulvinstallation på Centre for Fine Arts i Bruxelles for nyligt. 

Installationen består af blåt sand og er en form for sandkasse indeholdende det famøse sand, som er indfarvet i IKB. 

Lyder dette mærkværdigt? Så kan jeg blot afsløre, at IKB står for International Klein Blue, som er en bestemt blå farve udviklet og patenteret af den franske konceptkunstner Yves Klein (1928-1962) i 1957. 

Den pågældende person på museet i Bruxelles havde fået øje på et værk på udstillingen og vedkommende registrerede ikke, at han kom til at vade hen over den pigmentfyldte installation, og derved spredte blå sand ud over museets gulv. 

Det blev således en "farverig" dag på det belgiske museum, hvor støvsugende personale kom på ekstraarbejde efterfølgende. 

I øvrigt bliver værket af Klein geninstalleret hver gang, det vises, så der er ikke tale om en uoprettelig skade på et unikt kunstværk. 

Et tilsvarende værk af Yves Klein blev vist på kunstmuseet ARoS i Aarhus i 2013 (billedet) i forbindelse med udstillingen 'Klein / Byars / Kapoor', men ved dén lejlighed forløb alt efter planen.

torsdag den 17. august 2017

Søren Ryge anmelder motorvejsstykke

"Jeg ved bare ikke, hvad jeg skal kalde det. Det er visuelt, ja, som bare pokker. Det er æstetisk, ja, for oplevelsen har samme effekt som at se et flot kunstværk. Jeg kan kun sammenligne det med at køre over de store broer, men her er oplevelsen knyttet til den nødvendige konstruktion, pylonernes mægtighed, kablernes elegante bæredygtighed. I Silkeborg er det ren udsmykning. Den lange bølge er ikke nødvendig for konstruktionen, og ingen har forlangt orange støjværn"

Det er ikke ofte, at jeg her på siden bringer uddrag af anmeldelser, som ikke er forfattet af kongerigets fremmeste kunstanmeldere; men her gør jeg en undtagelse. 

Citatet herover stammer fra have- og TV-manden Søren Ryge Petersens anmeldelse i Politiken af motorvejsstykket (billedet) ved Silkeborg på strækningen fra Aarhus til Herning. 

Den ansvarlige for projektets landskabelige design er den nu pensionerede landskabsarkitekt Preben Skaarup, og denne kendsgerning får Søren Ryge heldigvis nævnt i sin seks-hjertede anmeldelse. 

Motorvejsstykket blev i øvrigt indviet d. 11. september 2016 under stor festivitas.

tirsdag den 15. august 2017

Gallery Night og Charlotte Fogh på ny adresse

Lene Desmentik: 'What Lies Between', 2017 (foto: Lene Desmentik)

Andetsteds her på blog'en kan man læse om en udstilling, som åbner d. 18. august hos Galerie MøllerWitt i Aarhus. 

Udstillingen viser nye værker af maleren Anette Harboe Flensburg, men det er ikke det eneste, der sker i Aarhus på denne dag. 

Ferniseringen er blot ét arrangement, som finder sted i forbindelse med den såkaldte Gallery Night, som inkluderer Galleri Profilen med Erik A. Frandsens udstilling 'Haiti2'. 

På Charlotte Fogh Gallery kan man komme til en slags "housewarming", når galleriet åbner på en ny adresse - stadig i Mejlgade; men nu i nr. 44 - med udstillingen 'Along the Wall' med værker af Lene Desmentik. 

Foruden de nævnte åbner Galleri Image og Galleri Jacob Bjørn nye udstillinger. Sidstnævnte med udstillingen 'The August Show', der viser syv internationalt orienterede kunstnere.

lørdag den 12. august 2017

Det sorte intet på Galerie MøllerWitt

Anette Harboe Flensburg: Uden titel, olie på lærred, 60 x 100 cm.

Anette Harboe Flensburg er en kunstner, der gennem de seneste år har forsket i, hvad man kan gøre som maler med henblik på at skabe rum på billedplanerne uden væsentlige episke indslag. Således har hun ofte sat fotografiske tricks i scene med henblik på at perspektivere diverse interiør-baserede miljøer, som formentligt er opstået i kunstnerens visuelle bevidsthed. 

Det sidste er udelukkende forankret i erfaringer baseret på iagttagelser af Flensburgs værker over en længere tidsfrekvens

Om der er noget om snakken, kan jeg få dementeret eller bekræftet, når Galerie MøllerWitt i Aarhus fredag d. 18. august åbner udstillingen 'The Black Nothing and It's Impossible Shades'. 

Udstillingen kan ses på galleriet i Christansgade i Aarhus frem til d. 27. september.

onsdag den 9. august 2017

Marsvin tæt på land

Under et besøg på stranden ved Ballehage i Aarhus opdagede jeg pludselig, at adskillige strandgæster havde opmærksomheden rettet mod noget ude i vandet. 

Flere filmede faktisk med deres mobiltelefoner ud i bugten, og det viste sig, at et par marsvin var så tæt på land, at man tydeligt kunne se deres karakteristiske finner i korte øjeblikke. 

Kvinden, der optræder på akvarellen herover, var hurtigt fremme ved strandkanten. Selv var jeg så optaget af at tegne hende, at jeg kun sporadisk fik set det fascinerende skue med de legende marsvin. 

Akvarellen er en viderebearbejdning af en tegning, jeg lavede hurtigt på stedet.

Erik A. Frandsen udsmykker VUC i Aarhus

Billedet viser et udsnit af Erik A. Frandsens udsmykning 'Mnemosyne' i VUCs bygning på Dalgas Avenue i Aarhus (foto: VUC Aarhus)

For et par år siden kunne man se en udstilling på Horsens Kunstmuseum med værker af Erik A. Frandsen. 

Blandt disse optrådte et antal mosaikker, som var baseret på en serie tegninger, som Frandsen lavede under en vandring fra Schweiz til udkanten af Rom. 

Mosaikkerne blev efter kunstnerens tegninger udført af eksperter i den italienske skulpturby Pietrasanta, og netop de samme italienske håndværkere arbejder nu på et tilsvarende værk, dog denne gang i en noget større målestok. 

Den 25. august indvies således en større mosaikudsmykning i en nyrenoveret bygning i Frederiksbjerg-kvarteret i hjertet af Aarhus. Det drejer sig om VUC Aarhus' bygning, som er beliggende på adressen Dalgas Avenue 2. 

Senere samme dag åbner Galleri Profilen - ligeledes i Aarhus - en udstilling med Erik A. Frandsen. Her er temaet en serie værker, som Frandsen har udført i Haiti.

Summertime Blues









Overskriften er hentet fra en klassiker af den for længst afdøde rocksanger og -komponist Eddie Cochran's bagkatalog; men hvor sangen handler om teenagefrustrationer over at gennemleve en sommer uden penge, går min reference ud på, at det vejrmæssigt i sommeren 2017 har set lidt pauvert ud, når det drejer sig om solskinstimer. 

Heldigvis viser solen sig dog i perioder, og så er det bare med at være parat til at udføre den vanskelige disciplin strandcroquis, som er langt mere krævende end den traditionelle form for croquis-tegning, hvor man aftaler de forskellige stillinger og tidsfrekvenser med modellen. 

På stranden flytter "modellerne" sig helt uforudsigeligt, og derfor kan sådan nogle tegninger sagtens vise noget andet, end hvad der i virkeligheden er foregået. 

Det kræver sin mand!  

mandag den 7. august 2017

Billeder og anmeldelse af Strandingsmuseum St. George















På en dag, hvor vinden stod ind fra vest i Thorsminde, besøgte vi museet, og det var på flere måder en udmærket oplevelse.

Især finder jeg den del af udstillingen, som er præget af genstande meget autentisk og faktisk udmærket formidlet.

Det samme kan jeg sige om museets omdrejningspunkt - strandingen af det kolossale fartøj St. George - som bliver fint beskrevet.

Jeg er naturligvis bevidst om, at der skal være noget for børn, når historien skal fortælles, men så bør man tage stilling til, om et museum skal være et oplevelsescenter eller en historieformidlende institution.

Det er i tidens ånd, men ikke så meget i min. Derfor kun tre (ud af fem) grønne prikker til Strandingsmuseum St. George.

Teksten herover er min anmeldelse af Strandingsmuseum St. George på TripAdviser. Billederne er taget under et besøg på museet d. 4. august 2017.

lørdag den 5. august 2017

Udfordring af den æstetiske sansning

Andreas Slominski: Uden titel, 2016. Mixed media

"Tyskeren er en kunstner, der driver gæk med sit publikum og udfordrer det til at skarpslibe opmærksomheden, den æstetiske sansning og tanken i det hele taget. Ofte stiller han fælder op, og man går gladeligt i dem, mens man klukler hele tiden - og det er absolut en kvalitet"

På kunstportalen Kunsten.nu anmelder Ole Bak Jakobsen den aktuelle udstilling 'Sorrring' på Museum Jorn med nye værker af den tyske konceptkunstner Andreas Slominski. 

Jakobsen afslutter sin anmeldelse: "Cadeau til Museum Jorn for at bringe sin samling i spil af en samtidskunstner, der måske er langt fra udgangspunktet, men alligevel ikke længere end den egenhed, han har til fælles med Jorn"

Udstillingen kan ses på museet i Silkeborg frem til d. 3. september.

fredag den 4. august 2017

Strandingsmuseet i Thorsminde

Fra tårnet ved Strandingsmuseet St. George får man et flot view ud over Vesterhavet og Thorsminde Havn

Maleren Erik Styrbjørn Pedersen sår bag udstillingen 'Æ Haw', som kan ses på Strandingsmuseet St. George

"Strandingsmuseet består nu af en række lave, sorte træbygninger, der lægger sig omkring en kerne af en lys og fin beton med en taktil overflade fra en rå bræddeforskalling. Den skyder sig op i et tårn med udsigt over klitterne til havet og den strand, hvor vraggods og lig fra havarerede skibe gennem århundreder er drevet ind.

Et af Maali og Lalandas kendetegn er en udstrakt brug af stålplader, og dem oplever man i Strandingsmuseet i trapper, karme og etageforkanter, steder, der markerer overgangen fra ét rum til et andet. Og netop gæsternes bevægelse rundt i museet er særligt iscenesat"

Citatet herover er hentet fra Karsten R.S. Ifversens anmeldelse i Politiken af den for nyligt gennemførte opdatering af Strandingsmusum St. George i Thorsminde i Vestjylland. 

Bag ombygningen af museet står arkitekterne Frank Maali og Gemma Lalanda, og vi besøgte på en halvkølig og fugtig dag museet, der lever op til de forventninger, som anmelderen i kraft af fem hjerter i avisen giver næring til. 

Personligt ville jeg muligvis nøjes med fire stjerner, hvis det udelukkende var arkitekturen, som skulle vurderes; men Strandingsmuseum St. George er et fint museum med mange genstande som historiefortællere og en masse supermoderne formidlingsværktøjer inkluderet til glæde for museets gæster. 

torsdag den 3. august 2017

Stiften om ARoS' talfifleri

Tallene vedrørende ARoS' besøgstal fremstår til stadig hed lidt tvetydige og tågede. Her befinder vi os på museets tag før åbningen af udstillingen 'The Garden - The Present The Future', hvor et kunstværk henlagde museets taghave i tåge.

I forlængelse af, at pressemeddelelserne vælter ind på landets avisredaktioner vedrørende besøgstallene på kunstmuseet ARoS i Aarhus, har Aarhus Stiftstidende sat endnu et fokus på denne besynderlige måde, hvorpå man på museet i Aarhus kunstigt puster besøgstallene op. 

Under overskriften "Aros på førstepladsen med hjælp fra cafégæster og gennemgangere" beskriver Stiftens journalist Henrik Havbæk Madsen, hvordan man siden 2015 har talt revl og krat med, når man skulle definere antallet af personer, som besøger museet. 

Heldigvis har man dog på museet et system, der tæller, hvor mange billetter, som bliver solgt, og dette giver et lidt mere realistisk tal på hvor mange mennesker, som regulært besøger museets udstillinger. 

Gennem flere år har man haft en fornemmelse af, at det udelukkende har drejet sig om at få besøgstallet op på en antal, som overgår kunstmuseet Louisiana i Humlebæk, der som bekendt i årevis har stået som det mest besøgte kunstmuseum i Danmark. 

På Louisiana er man da også ret kritisk over for ARoS metode. Her udtaler museets økonomichef Carsten Skjøt, at "vi tæller jo heller ikke folk med, der kører forbi på Strandvejen og kigger ind på Louisiana", men om Skjøt kan drage en direkte sammenligning med ARoS, er naturlig tvivlsomt, da Louisiana ikke besidder et offentligt område, som ARoS har. 

Ikke desto mindre forekommer det ret patetisk, at ARoS stadig bruger den nævnte metode med henblik på at få besøgstallet til at ramme millionen i 2017.

tirsdag den 1. august 2017

Aften ved Lyngsø


Når jeg har bearbejdet motiver med søerne fra Søhøjlandet som tema, har det for det meste - eller nærmere altid - været skildringer af lokaliteterne, som de tager sig ud ved højlys dag. 

Jeg har dog bevæget mig ud af værkstedets trygge rammer med henblik på at finde ud af, hvordan f.eks. Lyngsø tager sig ud ved mørkets frembrud på en sommeraften. 

Foreløbig er der kommet to akvareller ud af eksperimentet, og de kan ses herover.