mandag den 9. oktober 2017

Værker stjålet ved indbrud i galleri i Horsens






For tiden afholder Galleri Franz Pedersen i Horsens en separatudstilling med maleren René Holm, og denne udstilling har i hvert fald fristet nogle, som ikke er ordinære kunder i det fine galleri på Carolinelundsvej. 

Således har to maskerede indbrudstyve for få dage siden foretaget et indbrud i galleriet og stjålet hele seks værker fra udstillingen. 

Såvel gallerist som kunstner er naturligvis meget kede af denne begivenhed; men da flere af værkerne faktisk er solgt, er der en vis mulighed for at købere også er ret kede af det. 

Jeg synes, det er sørgeligt, når indbrudstyve går efter kunst; men jeg håber selvfølgelig at indbruddet bliver opklaret og at de forsvundne kunstværker kan tilvejebringes igen. 

Der er tale om de seks værker, der er gengivet herover, og disse gengivelser er ikke alle lige skarpe.