tirsdag den 21. november 2017

Flere tilbageblik til sommeren











På en dag, hvor man kan læse på et nyhedssite, at den første sne er faldet i kongeriget, kan man jo blot se tilbage til sommeren 2017, som ganske vist ikke altid viste sig fra sin pæneste side.

Alligevel er det dejligt at se tre-fire måneder tilbage her, hvor den sidste efterårsmåned afløses af december inden for få dage.

mandag den 20. november 2017

2018 på Louisiana

'Picasso Keramik': 'Trois Poissons' (tre fisk). 1957 (pressefoto: Louisiana Museum of Modern Art)

Modsat andre store museer er kunstmuseet Louisiana ikke så hemmelighedsfulde, når det drejer sig om, hvilke udstillinger, man kan se på det fine museum i Humlebæk i det kommende år. 

Den første af slagsen, som åbner d. 1. februar er en Picasso-udstilling, som tager udgangspunkt i Pablo Picassos keramiske arbejder. 

Med mere end 150 værker lavet i perioden 1947-1964 udgør udstillingen den største præsentation i Skandinavien af kunstnerens keramiske værker. 

Senere på foråret åbner museet en udstilling med den tyske maler Gabriele Münter, som måske ikke er så kendt i den brede offentlighed, men som ikke desto mindre, ifølge museets formidlingsmateriale, må anses som en væsentlig bidragsyder til 1900-tallets europæiske maleri. 

Gabriele Münter blev født i 1977 og døde i 1962, og har dermed virket i en stor del af det 20. århundrede. Udstillingen varer fra d. 3. maj til d. 19. august. 

Senere i maj - d. 17. - åbner en udstilling i serien 'Louisiana on Paper', og her drejer det sig om den amerikanske kunstner Ed Ruscha, som er kendt for glatte og udtryksløse gengivelser af californiske miljøer, hvilket har givet ham tilnavnet "Kongen af Vestkysten". 

Denne udstilling slutter samme dag som Münter, d. 19. august. 

Herefter handler det om den store efterårsudstilling på museet, og her er temaet et emne, som alle har stiftet bekendtskab med. Fra d. 13. september til d. 20. januar 2018 er temaet på Louisiana Månen. 

Udstillingen blander kunst, film, litteratur, arkitektur, design, naturhistorie og historiske objekter. 

Den kredser om månen som kunstnerisk motiv og inspiration for myter og mystik, men også som videnskabeligt objekt og destination for både fantasier og erobring.

Spørg kunstneren!

'Cool, Calm and Collected': Ebbe Stub Wittrup & Troels Sandegaard, 'Exposed objects'. 2013 (pressefoto: ARoS Aarhus Kunstmuseum)

Jeg kan kun opfordre publikum til at tage opfordringen i overskriften alvorlig. 

Det handler aktuelt om udstillingen 'Cool, Calm and Collected, som åbner snart på kunstmuseet ARoS i Aarhus. 

Udstillingen stiller skarpt på den aktuelle samtidskunstscene, og i et virvar af installationer og konceptuelle indslag kunne der sikkert være mange ting, som påkalder sig en yderligere forklaring af kunstnerne bag værkerne. 

Det får man mulighed for, da man har valgt, at placere en "postkasse" hvori gæsterne på udstillingen kan placere potentielle spørgsmål vedrørende de udstillede værker. 

Det hele kunne man høre nærmere om på DR's P1 en tidlig mandag morgen - og af samme årsag er det nok rimeligt at formode, at ikke alle er blevet bekendtgjort med muligheden. 

Jeg er nu ikke så bekymret for, om grebet ikke bliver formidlet grundigt på museet, som viser, hvad et stort antal af danske samtidskunstnere har at byde på i perioden 25. november 2017-2. april 2018. 

Desværre er det nok ikke muligt at videresende alle spørgsmål til alle kunstnere, men man kan ifølge museets interne kurator, museumsinspektør Maria Kappel Blegvad, spørge om hvad som helst.

Kritik på Ono

'Yoko Ono Transmission, 2017. Installationsview (pressefoto: Anders Sune Berg)

"YOKO ONO TRANSMISSION ender som et overfladisk repeterende greb båret oppe af kommunikation, og med udstillingens vægophængning og montrer afskæres vi fra en dybere oplevelse og kritisk granskning af værkerne, og man må nøjes med et uoverskueligt handout (på syv sider tætskrevet engelsk!) med beskrivelser og historiske karriere-facts, man ikke kan mærke"

Der er ikke mange formidlende sider at iagttage på udstillingen 'Yoko Ono Transmission', som for tiden finder sted på Kunsthal Charlottenborg midt i København. 

I hvert fald ikke hvis man skal tro Matthias Hvass Borello, redaktør og anmelder på kunstportalen Kunsten.nu

Jeg mener dog, at de forhold, som Borello angriber i sin anmeldelse ofte er synonymt med en stadig mere beregnende samtidskunstscene, men Yoko Ono må vel betragtes som lidt af en pioner inden for fænomenet "ukunstnerisk kunst", da hun efterhånden tilhører seniorafdelingen af nulevende konceptkunstnere. 

Udstillingen kan i øvrigt ses frem til d. 18. februar 2018. 

Jeg tror, jeg springer over!

lørdag den 18. november 2017

Kritikerens (manglende) evne for at lave kunst

Jeg har valgt at illustrere dette blogindlæg med en selvproduceret croquistegning - fra 1999.

"Alle kritikere burde prøve det, dvs. burde prøve at lave kunst. Man bliver ikke forvandlet til en rigtig kunstner, blot fordi man prøver. Men man lærer at se det, der er væsentligt. At tegne croquis er at lære at se lige så meget, som at lære at tegne. Det er altid tiden, der sætter rammerne for denne indsats. Og som tiden gør, bliver man også gradvis bedre til at udnytte netop tiden"

Citatet herover er et uretfærdigt kort udsnit af en kronik af kunstanmelderen og forfatteren Peter Michael Hornung, som i dagbladet Politiken analyserer på kendsgerningen om, at langt de fleste kunstkritikere faktisk er personer, som aldrig - eller i bedste fald sporadisk - har udført kunstværker. 

Her fortæller kronikøren om sine vanskeligheder ved at få lov til at deltage i croquisseancerne i Kunstforeningen i anledning af foreningens 175-års jubilæum. 

Kronikøren kunne dog allernådigst få lov at deltage, da han ved siden af sin kritikerstatus er forfatter med utallige kunstbøger bag sig. 

"Måske ville det give en kunstkritiker lidt tiltrængt kreditværdighed og respekt, hvis han turde sætte sig ned i selskab med et hold rigtige billedkunstnere - og så tegne efter rigtig levende model, ligesom dem", hedder det blandt andet i kronikken. 

Jeg føler mig i min egenskab af kunstanmelder dog ikke ramt, da jeg selv har produceret i hundredvis af croquistegninger i mit liv - lige som jeg har fremstillet i massevis af malerier og grafiske arbejder. 

Jeg mener faktisk, at en del anmeldere har haft fingrene nede i farvebøtterne, så måske rammer Hornung ikke helt plet i sine analyser; men relevant er diskussionen under alle omstændigheder.

torsdag den 16. november 2017

Den kølige og kalkulerende samtidskunst på ARoS

'Cool, Calm and Collected': Jeanette Ehlers, 'Black Bullets', 2012, videostill (pressefoto: ARoS Aarhus Kunstmuseum)

Når kunstmuseet ARoS om kort tid åbner udstillingen 'Cool, Calm and Collected', kunne man nemt antage, at udstillingens titel refererer til en kølig og ofte kalkulerende samtidskunstscene, og udstillingen viser da også et bredt segment af kunstnere, der i de senere år har præget udstillingsscenerne rundt omkring på udstillingsstederne ind- og udland. 

I museets pressemateriale kan man blandt andet læse følgende: "I sin helhed er udstillingen et udtryk for den formorienterede og æstetiserende tendens, som mange danske kunstnere har været optaget af de seneste 15 år. Samtidigt viser udstillingen, hvor forskelligt kunstnerne arbejder i deres valg af materialer, medier og tematikker". 

Man kan se værker af blandt andre Mejlvang og Hesselholdt, Elmgreen og Dragset, A Kassen, Danh Vo, John Kørner, Olafur Eliasson, Superflex, Tal R og mange, mange flere. 

Udstillingen, som jeg naturligvis vender tilbage til senere, kan ses på ARoS frem til d. 2. april 2018.

tirsdag den 14. november 2017

#metoo - også i kunstverdenen!

"Andre oplevelser i rummet mellem det banale og det bizarre: En redaktør for et europæisk kunsttidsskrift spurgte mig via e-mail, om jeg havde lyst til at masturbere på et toilet sammen med ham. Ved et middagsselskab spurgte en ældre, gift gallerist mig foran 15 personer om, hvor jeg boede, og om jeg havde lyst til at gå hjem til mit hus "og kneppe". Jeg forelagde hans udsagn til værten og fik at vide, at det gjorde han ofte. "Vi vil ikke placere ham ved siden af en kvinde næste gang", lød budskabet"

I den senere tid har det floreret med fortællinger fra film- og teaterverdenen, hvorfra forskellige kvinder under hashtagget #metoo har berettet om diverse seksuelle krænkelser. 

Man burde vel være ret naiv, hvis man troede, at den slags ikke finder sted inden for kunstens snirkler. 

Citatet herover er således blot et par af de fornærmelser, som den amerikanske kunstner Nathalie Frank (billedet) har været udsat for, hvilket hun beskriver i kunsttidsskriftet ArtNews under overskriften "For kvindelige kunstnere kan kunstverdenen være et minefelt". 

Nathalie Frank er født i 1980 og er bosiddende i New York, og er faktisk en god maler. Det håber jeg ikke, jeg fornærmer nogen ved at nævne.

lørdag den 11. november 2017

På besøg hos Galleri Jacob Bjørn

Maleri af Mason Saltarrelli fra den nyåbnede udstilling 'King Cake Baby' hos Galleri Jacob Bjørn i Aarhus (pressefoto: Galleri Jacob Bjørn)

Det var faktisk lidt af et tilfælde, at jeg pludseligt befandt mig i et ferniseringsarrangement i det nu nedlagte Ceres-bryggeri i Aarhus; men her har Jacob Bjørn for noget tid siden åbnet galleri i eget navn, og helt i tidens ånd, er dette galleri indrettet i en velfungerende balance mellem det rå industribyggeri og en afdæmpet elegance, der understreger, at der ganske vist er få kvadratmeter til rådighed, men til gengæld højt til loftet - på flere niveauer. 

De lyse lokaler giver frem til d. 20. december rum for en udstilling med værker af den amerikanske maler Mason Saltarrelli, som arbejder i et traditionelt felt med udgangspunkt i den klassiske abstrakte ekspressionisme. 

Det er helt rart at se den genre eksponeret i gallerisammenhænge igen.

torsdag den 9. november 2017

Nye udstillinger i Kunsthal Aarhus

Berlinde de Bruyckere: 'No Life Lost I' , 2015-15 (foto: Miriam Devriendt)

Aarhus som europæisk kulturhovedstad kører nu på sidste vers, og det har været et år, som på godt og ondt har budt på lidt af hvert inden for kulturen. 

Blandt andet på billedkunstscenen har der været tilbud, som har været fænomenale samt nogle, der har været mindre interessante. 

Kunsthal Aarhus sætter punktum for 2017 med to arrangementer, som begge i høj grad er forankret i den internationale samtidskunstscene, hvor blandt andre den tyske kunstner Ulla von Brandenburg er på programmet, og her kan publikum ifølge kunsthallens pressemeddelelse forvente "underetagen som ramme for en stedspecifik installation, hvor den besøgende indbydes til at udforske en række forskellige genstande. Disse genstande, der kan været fremstillet af keramik, træ eller tekstiler, er spredt ud over rummet i en art scenografi, der tydeligt viser von Brandenburgs dybe engagement i det traditionelle håndværk". 

Dette sceneri suppleres med en 16 mm-film, som har givet navn til udstillingen: 'It Has a Golden Sun and an Elderly Grey Moon'. Jeg har en teori om, at jo længere en film- eller videotitel er, des mere kedeligt er indholdet; men nu får vi se! 

"Traditionen fra den hollandske og flamske renæssancekunst fra det 16. århundrede har en væsentlig indflydelse på Berlinde de Bruyckeres kunst. Hun trækker på arven fra de gamle europæiske mestre, kristen ikonografi og folklore og tilføjer nye lag af fortællinger inspireret af nutidige verdenshændelser". 

Citatet fra Aarhus Kunsthals pressemateriale mere end antyder, at den anden udstilling, som åbner d. 11. november har Berlinde de Bruyckere som hovedperson. 

Titlen er 'Embalmed', og udstillingen kan ses i Kunsthal Aarhus frem til d. 21. januar 2018. 

Udstillingen med Ulla von Brandenburg varer frem til d. 25. februar 2018.

onsdag den 8. november 2017

I frit fald i Holstebro




















Der er ingen tvivl om, at de tre kunstnere, som optræder foroven på blog'en her, er nogle af Europas mest toneangivende netop nu.

Daniel Richter udstillede således på kunstmuseet Louisiana i 2016, og Tal R gentog denne bedrift med en anmelderrost udstilling tidligere i år. Tidligere har Jonathan Meese tillige været aktuel på museet i Humlebæk.

Nu er de tre imidlertid gået sammen om udstillingen 'The Men Who Fell from Earth' på Holstebro Kunstmuseum, og her kan man se værker af kunstnerne individuelt, men også - og det er måske nok så underholdende - en serie kollektivt udviklede værker, som er sammensat af diverse kitchede og mærkværdige elementer, som optræder i helt besynderlige forløb i museets centrale sal.

Jeg besøgte museet forleden dag, og hensigten med dette besøg var naturligvis at få skrevet en anmeldelse af udstillingen. Det arbejder jeg på, og inden denne bliver publiceret, kan man se en serie billeder fra udstillingen herover. 

søndag den 5. november 2017

Power-trio i Holstebro

Udstillingsview 'The Men Who Fell from Earth', 2017, Holstebro Kunstmuseum (pressefoto: Per Andersen)

"Spørgsmålet, der melder sig, er, om kunstnerne bidrager med noget nyt i forhold til det romantiske lighedstegn mellem det barnlige og det autentiske? BrückeCobraGuston... Der er utallige "historiske kilder" til "fritidshjemmet uden pædagogen". Denne gentagent punkterede fortælling om kunst som fri oprørsk leg, som igen og igen synes at få ny luft - og som til stadighed er aldeles virksom - ikke bare i kunstmessebutikker men også i institutionelle sammenhænge for ikke at tale om i den folkelige bevidsthed"

Citatet stammer fra en anmeldelse, som Ole Bak Jakobsen foretog på kunstportalen Kunsten.nu for nyligt af udstillingen 'The Men Who Fell from Earth', som for tiden finder sted på Holstebro Kunstmuseum. 

Der er tale om en trio i toppen af den europæiske samtidskunstscene, som er gået sammen om dette, som Jakobsen antyder, "legende" projekt. Tal R, Daniel Richter og Jonathan Meese er hver især kunstnere, som i de seneste år har oplevet en vis succes. Ikke mindst i kraft af anmelderroste udstillinger på kunstmuseet Louisiana. 

Nu har de tre røvere altså slået sig sammen - uden pædagogisk støtte - om denne udstilling, som jeg har tænkt mig at tage nøjere i øjesyn en af dagene. 

Der er tale om en udstilling, der viser enkeltværker af de tre kunstnere, og nogle fællesværker. Det skal nok blive underholdende! 

Udstillingen kan ses på Holstebro Kunstmuseum frem til d. 7. januar 2018.

fredag den 3. november 2017

Kunstens "Power 100" offentliggjort

Hvert år ved denne tid lancerer kunsttidsskriftet ArtReview en liste over de mest indflydelsesrige personer på samtidens kunstscene - således også i år, og listen er netop blevet offentliggjort. 

Det er naturligvis altid en subjektiv udvælgelse, som ligger til grund for en så omfattende Top 100, og den giver i sagens natur grobund for debat. 

Især i år tror jeg, at adskillige vil kigge en ekstra gang, når de erfarer, at man har valgt en usædvanlig fremgangsmåde i forhold til tidligere år, hvor der har været afholdt Documenta-udstilling i Kassel. 

Chefkuratoren på Documenta Adam Szymczyk er således kun nummer fire på listen, hvor han sidste år optrådte som nummer to. 

Sidste års etter Hans Ulrich Obrist har fået fast arbejde på Serpentine Galleries i London, og det betyder, at man ikke er så synlig i kunstmiljøet som tidligere. Han er i hvert fald dumpet ned som nummer seks. 

Ellers er det påfaldende, at Tate's nye direktør Maria Balshaw er røget direkte ind som nummer 16. 

Nummer ét på ArtReview'sPower 100 er imidlertid den tyske kunstner Hito Steyerl (billedet), som primært arbejder med nye teknologier inden for videokunst. 

Steyerl er født i München i 1966, og hun har blandt andet udstillet i Kunsthal Charlottenborg for et års tid siden. 

Af danske kunstnere på ArtReview's top 100 over de mest indflydelsesrige personer på den internationale kunstscene finder man kun én, og det er naturligvis Olafur Eliasson, som faktisk har styrket sin position ved at rykke fra en plads som nummer 74 til nummer 63.

Royal popkunst i Aarhus

H.M. Dronning Sonja af Norge: Monotypi uden titel, 50 x 50 cm. (pressefoto: Galerie MøllerWitt)

Forleden dag åbnede en bemærkelsesværdig udstilling hos Galerie MøllerWitt i Aarhus. 

Udstillingen viser grafiske arbejder af den norske Dronning Sonja og den tidligere popmusiker- og komponist Magne Furuholmen, kendt fra bandet A-ha

Monotypierne, som vises på udstillingen, er skabt af dronningen og Furuholmen samt nogle i fællesskab. 

Det er en fond, som støtter unge grafikere, der via organisationen Queen Sonja Print Award modtager overskuddet fra udstillingen, og det sidste glæder gallerist Lars Møller Witt, som definerer udstillingens formål som sympatisk. 

Galerie MøllerWitt er beliggende på adressen Christiansgade 18, Aarhus C.


torsdag den 2. november 2017

Den unge kvinde og marsvinene

Maleri - uden titel (Ung, nøgen kvinde, der filmer et marsvin med en smartphone). 2017, 73 x 92 cm.

Indtil for nyligt kunne man her på siden se en gengivelse af en akvarel, som fremstillede en ung kvinde, som står placeret ved strandkanten og filmer et marsvin med sin smartphone

Jeg fandt faktisk motivet interessant, og den dobbelthed, som ligger i, at man med sin telefon kan filme naturens gang på samme tid, som man nyder solen og saltvandet på en varm sommerdag, finder jeg faktisk fascinerende. 

Jeg prøvede selv at fange de i alt fire marsvin, men det eneste jeg fik fanget, var faktisk kvinden, som sandsynligvis har haft mere succes med sit forehavende, end jeg havde. 

Udarbejdelsen af maleriet var faktisk sværere, end jeg havde forestillet mig; men mon ikke selv Oscar Schlemmer har stået i problemer op til halsen, når han har skildret mennesker med sin tilsyneladende sikre metode?


onsdag den 1. november 2017

RETRO: Nordsjælland 2000 #1













Tegningsskabet er fyldt med løse tegninger og skitseblokke fra diverse ture og rejser, min kone og jeg har været på de seneste år. 

I 2000 var vi således på vores første udflugt til Nordsjælland, hvor vi slog os ned i Rågeleje, som er et glimrende omdrejningspunkt for ture rundt i området. 

Tegningerne herover er i langt de fleste tilfælde oliepasteller, som er foretaget i hele det nordsjællandske distrikt, og det fremgår af teksterne på tegningerne, hvor de er udført.