torsdag den 14. december 2017

Ved udgangen af et kulturhovedstadsår

Jorn/Munch: Edvard Munch. 'Solbad', 1914-15

Vilhelm Lundstrøm. 'Opstilling med to appelsiner', ca. 1938

'The Garden - The Past': John Constable. 'Near Haddon. Derbyshire', u.å.

Jeg var ikke en af dem, der jublede, da Aarhus blev lanceret som Europæisk Kulturhovedstad 2017 for efterhånden en del år tilbage. 

Jeg havde gerne set Sønderborg som kulturhovedstad, men det blev som bekendt Aarhus med hele Region Midtjylland på slæb. 

Jeg vil nu ikke drage kulturhovedstaden ind i sammenhængen, når jeg skal pege på nogle af de udstillinger, som har gjort størst indtryk på mig i det år, som nu går på hæld. 

For det første fordi et par af de bedste ikke fandt sted i det midtjyske område, og for det andet fordi de udstillinger, der har stået stærkt i regionen, sikkert var blevet gennemført alligevel. 

Af de udstillinger, som ikke var forankret i det midtjyske, bør jeg fremhæve Tal R's udstilling på Louisiana og - ikke mindst - den fremragende Vilhelm Lundstrøm-udstilling i Brandts i Odense og på Kunsten i Aalborg. 

Det er usædvanligt, at jeg ser to versioner af den samme udstilling, men det var altså tilfældet i forbindelse med 'Vilhelm Lundstrøm og den gode smag'. 

I forbindelse med kulturhovedstadsåret må jeg fremhæve 'The Garden' på ARoS i Aarhus, men her må jeg først og fremmest pege på den del af konceptet, som tog et historisk blik på billedkunsten. 

'The Garden - The Past' var konceptets store oplevelse, og i forbindelse med 'The Present' og 'The Future' fik ét værk som bekendt alt for megen omtale - og stjal dermed en del af opmærksomheden fra resten af projektet. 

Jeg hentyder naturligvis til Katherina Grosses rødmalede miljø, som i dén grad fik aarhusianerne på barrikaderne - og for den sags skyld Hendes Majestæt Dronning Margrethe. 

Resten af udstillingskonceptet havde tilsyneladende ikke styrke nok til at "overdøve" reaktionerne på Grosses indslag. 

Til sidst vil jeg være lidt lokalpatriotisk og nævne Jorn/Munch-udstillingen på Museum Jorn i Silkeborg. 

Her oplevede jeg og mange andre et lærestykke i, hvordan man kan "parre" to kunstnere uden at det ligner en fortænkt konstruktion. Jeg ved, at ikke alle er enige med mig; men jeg gav udstillingen seks stjerner i sin tid - og så må den jo have været god? 

Jeg bør også lige nævne udstillingsserien 'De Syv Dødssynder', som fandt sted på syv museer i regionen. 

Her vil jeg fremhæve udstillingen med udgangspunkt i "dovenskab" på Glasmuseet i Ebeltoft, hvor to mexicanske kunstnere gav en veloplagt og meget - paradoksalt nok - energisk version af temaet. 

Der var ikke megen minimalistisk stilhed i forbindelse med dén udstilling.

onsdag den 13. december 2017

Pop, ekspressionisme, symbolisme og Intermezzo på ARoS i 2018

ARoS 2018: Julian Schnabel. 'A Carrot is a Diamond for a Rabbit', 1990 (pressefoto: ARoS Aarhus Kunstmuseum)

Kunstmuseet ARoS i Aarhus har netop publiceret programmet for 2018, og som sædvanligt kan man se frem til et alsidigt program på museet. 

Således lancerer man i 2018 et nyt koncept, som ligger i forlængelse af de sidste års New Nordic-udstillinger, men nu blot med internationale kunstnere på programmet under fællestitlen 'ARoS Focus - Intermezzo'. 

Disse udstillinger vil jeg naturligvis komme tilbage til, når tiden er inde, men allerede i februar kan man se frem til den britiske filmkunstner Isaac Julien (f. 1960), som viser et tre-skærms værk med titlen 'Western Unions: Small Boats' fra 2007. 

Udenfor dette koncept viser ARoS til april en udstilling med den amerikanske popkunstner James Rosenquist (1933-2017) og hen over sommeren en udstilling med den ægyptiske kunstner Wael Shawky, som kan ses i perioden 19. maj-2.september. 

Fra 29. september og året ud kan man opleve den danske symbolist Agnes Slott-Møller (1862-1937) i et hidtil uset omfang på et dansk museum. 

Fra d. 13. oktober og et godt stykke ind i 2019 udstiller den amerikanske ekspressionist og filminstruktør Julian Schnabel (f. 1951) på ARoS. Her har kunstneren fået helt frie hænder til at skabe en udstilling, der ganske sigende får titlen 'Schnabel by Schnabel'. 

Den udstilling ser jeg i særdeleshed meget frem til, men overordnet set er programmet for 2018 bestemt interessant.

Kuratorisk udvanding?


'Cool, Calm and Collected': Lilibeth Cuenca Rasmussen. Øverst.: 'Octopada', 2017. VideostillNederst.: 'Octocoralla/Squid-Scuad Monochrome', 2017. Blæksprutteblæk  silke

"Tilbage står man med en forvirrende udstillingsoplevelse. Cool, Calm and Collected samler mange vægtige og væsentlige kunstnere fra den danske kunstscene, men det kuratoriske koncept udvander undervejs sig selv i et langarmet favntag om både oplagte men også tilfældige og ligefrem malplacerede værker. Derfor overbeviser udstillingen ikke helt som markering af en særskilt cool tendens i dansk samtidskunst efter århundredeskiftet. Heller ikke selv om det hele smøres godt med coolfaktor i et gennemarbejdet udstillingsdesign"

Måske er det direkte chokerende for anmelderen Maria Bordorff, som har anmeldt udstillingen 'Cool, Calm and Collected' på webportalen Kunstkritikk.no, at samtidskunsten rækker ud i adskillige retninger, og glimrer ved fraværet af "rød tråd". 

Personligt finder jeg denne kendsgerning ret befriende. Til gengæld er grundlaget for at lave en udstilling på kunstmuseet ARoS med "coolness" som tematisk overbygning måske en anelse søgt og fortænkt, og af samme årsag er Bordorffs kritik af det kuratoriske element helt berettiget. 

På trods af kritik bør man dog ikke desto mindre begive sig ned i ARoS' Niveau 1 og tage kunstværkerne i øjesyn. 

Der er meget at se på og faktisk også noget at opleve på udstillingen, som kan ses på museet i Aarhus frem til d. 2. april 2018. 

tirsdag den 12. december 2017

RETRO: Nordsjælland 2000 #2










Tidligere kunne man her på blog'en se et antal tegninger og arbejder i pastelfarver her på siden fra Nordsjælland lavet på en ferietur i 2000. 

Hermed følger 2. del af de små værker fra samme tur. 

Det er faktisk utroligt, hvad jeg fik fra hånden dengang. 

Måske skal årsagen findes i, at ambitionsniveauet ikke var særligt højt, da jeg befandt mig i en helt anden, abstrakt verden i oliemaleriet og grafikken dengang?

mandag den 11. december 2017

Feminine 3D-kunstnere

'3D Female': Marianne Jørgensen, 'Green Dark', 2017, træ og mos.

For nyligt åbnede en udstilling i Viborg Kunsthal, som beskæftiger sig med billedkunst i et tredimensionelt felt. 

Udstillingen med den ganske sigende titel '3D Female' rummer værker af ni kvindelige kunstnere, som måske ikke har så meget til fælles i deres indbyrdes kunstneriske udtryk, men som dog arbejder med afsæt i materialitet forankret i forskellige værkoverflader. 

Det er interessant at iagttage, hvordan rum kan udfordres ved hjælp af skulpturelle installationer, som er de primære valg i metode. 

Hvordan det er lykkedes for de ni kunstnere at bidrage med tredimensionelle værker i Brænderigården i Viborg, kan man på et tidspunkt læse i en anmeldelse, som jeg er i fuld gang med at skrive. 

Udstillingen kan ses i Viborg Kunsthal frem til d. 25. februar 2018.

fredag den 8. december 2017

Anmeldelse nummer 100

'Cool, Calm and Collected': Alexander Tovborg, 'Bocca Baciata LV-LXIII', 2014. Akryl og stof på lærred

For nyligt bragte Morgenavisen Jyllands-Posten min anmeldelse af udstillingen 'Cool, Calm and Collected', der for tiden kan ses på kunstmuseet ARoS i Aarhus. 

Anmeldelsen udgør samtidigt en form for jubilæum, da det er anmeldelse nummer 100, jeg har udført i de tre år, jeg har været tilknyttet avisen.

torsdag den 7. december 2017

Jorns sidste måltid hos Galleri NB












Et keramisk samarbejde med navnet 'Dirty Go Clay Band' viser i den kommende tid et værk, der har titlen 'Jorns sidste måltid' (billederne) hos Galleri NB i Viborg. 

Gruppen består af Louise Gaarmann, Lea Nielsen og Mette Maya Gregersen, som har forarbejdet en parafrase over titlen i Asger Jorns hus på Læsø. 

Mange af Jorns efterladenskaber, som de tre kunstnere har studeret i huset har givet dem en idé om, hvordan Jons sidste måltid KUNNE fremstå, men det er ikke sandsynligt, at deres meget ekstravagante installation i keramik har ret meget at gøre med virkeligheden. 

Asger Jorn døde som bekendt af lungekræft på et hospital i Aarhus, og det ganske generøse måltid ligner bestemt ikke noget, man kunne forbinde med et hospitalsmåltid. 

I gruppens borddækning optræder dog alt, hvad man kan ønske sig i forhold til en gedigen frokost. 

Samtidigt med 'Dirty Go Clay Band' åbner en udstilling med fernisering søndag d. 10. december, hvor man kan se værker af en ny kunstner i galleriet. 

Sabine Beyerle er maler og bosat i Berlin. Det er måske en underdrivelse blot at forbinde Beyerle med kun Berlin, da hun er en ganske berejst kunstner. 

Blandt andet deltog hun i den navnkundige festival 'Burning Man' i Nevadaørkenen i USA i 2015 med en kæmpe installation. 

Begge udstillinger kan ses frem til d. 28. januar 2018.

Maleri krævet fjernet fra museum

Balthus: 'Thérèse rêvant' (Thérèse Dreaming), 1938, olie  lærred (pressefotoMetropolitan Museum of Art)

På foranledning af en kvinde ved navn Mia Merrill er der blevet foretaget en underskriftindsamling, som har til hensigt at få fjernet et maleri af den afdøde polsk-franske kunstner Balthasar Klossowski - bedre kendt som Balthus - fra væggene på The Metropolitan Museum of Art i New York. 

Maleriet forestiller en pige, der sidder i en stol og læner sig tilbage, således at hendes undertøj er synligt for beskueren. 

Ifølge den engelske avis The Guardian har klageren udtalt følgende med henblik på at få fjernet værket: "I betragtning af det nuværende klima omkring seksuelle overgreb og offentlige, daglige påstande, romantiserer The Met voyeurisme med børn som tema". 

For at perspektivere tingene yderligere, har klageren forslået, at man erstattede det pågældende maleri med et værk af en kvindelig kunstner skabt i samme periode, hvilket er 1938. 

Heldigvis har ledelsen på museet afvist at fjerne maleriet, men der er tilsyneladende ingen grænser for hvilke reaktioner, som sagen kendt under hashtagget #MeToo har akkumuleret. 

Maleriet af Balthus er for øvrigt et smukt værk af kunstneren, og ifølge dagbladet Politiken afviste han til sin død i 2001, at billedet havde et seksuelt tema. "Ser nogen det sådan, er det deres eget problem", tilføjede kunstneren dengang. 

Det er der tilsyneladende nogle, der gør i disse kropsforskrækkede tider.

onsdag den 6. december 2017

Grafisk intermezzo

'Nature Morte'. Koldnålsradering, 7,5 x 11 cm.

Jeg vil ikke her begive mig ud i nogle forklaringer om, hvad det nye grafiske arbejde, som er gengivet herunder, som sådan forstiller, men jeg kan da sige så meget, at der er tale om koldnålsradering, som jeg har lavet i en stille stund på værkstedet.

Højdespringere og Jorn-dyk hos Bruun Rasmussen

Vilhelm Lundstrøm: 'Opstilling på et orange bord med sort-blå sifonflaske, skål og turkis kugleform', ca. 1940, 65 x 82 cm. (foto: Bruun Rasmussen Kunstauktioner)

Hvis man vil orientere sig om de regulære priser på kunstværker, er det en god idé at følge priserne i de store auktionshuse. 

De største er vel Christie's og Sotheby's på internationalt niveau, men herhjemme har vi som bekendt Bruun Rasmussen med hovedkvarter i Bredgade i "gamle København". 

Her har man for nyligt haft en del moderne kunstværker under hammeren og det er påfaldende at vurderinger og priser ikke altid er helt i harmoni. 

Et eksempel er Asger Jorn, som man kun troede gik én vej rent prismæssigt, men malerierne af Jorn kunne ikke helt leve op til vurderingerne, hvorimod grafiske arbejder af samme kunstner blev solgt for over, hvad auktionshuset har skønnet. 

Hvis man tager et hurtigt blik på oversigten over solgte værker, er det interessant at se et værk af Le Corbusier - emalje på metal - gå for 1,9 millioner mod en vurdering på kr. 600.000-700.000. 

Et usigneret maleri af Vilhelm Lundstrøm (billedet) opnåede hammerslag på kr. 420.000 mod en vurdering på 200.000-250.000. 

Et maleri af Harald Giersing vurderet til kr. 300.000 blev solgt for hele 750.000. Nogenlunde samme mønster ses i forbindelse med et 'Hønsebillede' fra 1917 af William Scharff. 

Interessant er det at iagttage, at mange Cobra-værker ikke kunne sælges til de forventede priser, og derfor blev trukket tilbage.

tirsdag den 5. december 2017

Et kig på 2018

Matt Saunders, akvatinteætsning, 2017 (pressefoto: Niels Borch Jensen Editions)

Der begynder så småt at tegne sig mønstre til, hvilke udstillinger, man bør interessere sig for til næste år. 

2018 efterfølger jo i sagens natur 2017, som har været bemærkelsesværdigt i kraft af, at hele det midtjyske område har være kulturelt på den anden ende i kraft af Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017. 

Denne begivenhed har også påvirket billedkunsten, men tiden går som bekendt videre, og 2018 er i gang, før vi har set os om. 

Jeg rejser til Berlin i begyndelsen af året på et ugelangt ophold i Friedrichshain, og en af de udstillinger, jeg meget gerne skulle få set, er med den amerikanske kunstner Matt Saunders, der viser kobbertryk - udstillingen har faktisk titlen 'Kupferdrucke' - i Borch Jensens showroom i Kreuzberg. 

Jeg er ikke helt opdateret på, hvad der ellers foregår i den tyske hovedstad, men jeg går og leger lidt med tanken om selv at få arbejdet lidt med grafikken dernede. 

Der er altid "tryk på" på forskellige måder, når jeg er i Berlin. Der er altid noget at opleve og noget efterfølgende at lave, så det glæder jeg mig meget til. 

Ud over Berlin åbner der naturligvis nye udstillinger i løbet af januar og februar i nærområdet, som består af Midt- og Nordjylland. Jeg er så småt gået i gang med at planlægge. 

Desværre har ikke alle udstillingsinstitutioner publiceret deres program for 2018, men mon ikke det sker inden for de næste uger?


fredag den 1. december 2017

Viborg Kunsthal får ny leder

Sommerfotografi af Viborg Kunsthal, som nu har fået ny, fast leder (foto: Viborg Kunsthal)

Det er måske lidt af en tilsnigelse, når jeg i overskriften antyder, at Viborg Kunsthal, som er beliggende i Brænderigården i Viborg, får ny leder. 

Der er ganske vist tale om en fastansættelse, men da Bodil Johanne Monrad i det seneste års tid har været konstitueret som leder af kunsthallen, er det en person, som kender institutionen indgående, der nu står for det kunstneriske ansvar i den fine kunsthal. 

Måske er der nogle, som kender Viborg Kunsthal under navnet Brænderigården, men for et par år siden valgte man, at give udstillingsstedet et mere mundret og tidssvarende navn. 

Samtidigt imødekommer man hermed forvekslinger med andre udstillingssteder med "Brænderigården" i navnet - herunder et galleri i Horsens. 

Bodil Johanne Monrad har været tilknyttet Viborg Kunsthal siden 2009, hvor hun har fungeret som kurator og formidler. 

I den funktion har hun ifølge Viborg Kommunes kulturdirektør Steen Lindgaard vist en række personlige og faglige kompetencer, som gør hende til det oplagte valg til "at fortsætte den fornemme kurs, som Viborg Kunsthal er på". 

Bodil Johanne Monrad er 43 år gammel og uddannet kunsthistoriker ved Aarhus Universitet. og jeg kan i øvrigt tilføje, at der i kunsthallen d. 8. december åbner en udstilling med titlen '3D Female', der som titlen antyder består af tredimensionelle værker af et antal kvindelige kunstnere. 

Jeg regner med at besøge udstillingen med henblik på en anmeldelse. Så et besøg på Viborg Kunsthal er nært forestående.