mandag den 23. april 2018

Nye udstillinger i Kunstpakhuset

Installationsfoto med de aktuelle udstillinger i Kunstpakhuset (foto: Ole Jørgensen)

Lørdag d. 21. april åbnede en ny - eller nærmere to udstillinger - i Kunstpakhuset i Ikast. 

Der er faktisk tale om en dobbeltudstilling med værker af Cilla Leitao samt Nour Fog og Anna Samsøe

De to sidstnævnte samarbejder om udstillingen 'Vacant Potential', og her synes titlen mere som en konstruktion, der skal give identitet til de ellers fine værker end en egentlig filosofisk tilføjelse til en serie keramiske, organiske skulpturer med lydelementer

Faktisk fungerer denne del af udstillingen ganske fint uden den såkaldte "italesættelse", som kunstnerne ikke desto mindre følte sig nødsaget til at foretage under ferniseringen, som jeg deltog i. 

Det samme kan man for så vidt sige om Leitaos installation 'Støvkammer, Pulvermorgen', der fungerer som et meditativt rum i de fine udstillingslokaler i Kunstpakhuset ved Ikast Station. 

I forhold til offentlig transport er der således ingen undskyldning for ikke at besøge de skiftende udstillinger på stedet. 

De aktuelle kan ses frem til d. 3. juni.

lørdag den 21. april 2018

Kunstavisens anmelder på krigsstien

Tegning af Maria Wandel fra udstillingen 'Hemmeligheder alle vegne' på Horsens Kunstmuseum

"Men hvad kan tegningerne overraske med? De fremstiller et rødvins- og cafélatteliv, som hun tit ironiserende hæver sig over, skønt det utvivlsomt er hendes eget. De er fulde af ulidelige banaliteter"

Det er hårde ord i april, og citatet herover stammer fra en anmeldelse i Kunstavisen foretaget af Leo Tandrup, som har taget udstillingen 'Hemmeligheder alle vegne' med værker af Maria Wandel under "kærlig" behandling. 

I kraft af sin voldsomme attitude mod udstillingen anfægter Tandrup således ikke blot kunstnerens værker, men samtidigt angriber han Horsens Kunstmuseum, hvor udstillingen finder sted, for en uprofessionel kuratering

Jeg føler mig overbevist om, at Maria Wandels eneste fejltagelse består i, at hun ikke tilhører et segment af kunstnere fra Tandrups inderkreds som de malere, han roser op i de højeste luftlag i samme nummer af magasinet.

fredag den 20. april 2018

Dokumentar om James Rosenquist

TV-produceren Jack Fridthjof har produceret en video om udstillingen 'Painting as immersion' med værker af den amerikanske popkunstner James Rosenquist på kunstmuseet ARoS i Aarhus.

I videoen fortæller Lise Pennington, kurator og overinspektør på ARoS, om udstillingen.

onsdag den 18. april 2018

Ancher og Skagens kvinder

Michael Anchers maleri 'En barnedåb' (1883-88) hænger normalt på Ribe Kunstmuseum (pressefoto)

"Kvindeportrætterne åbenbarer en side af Anchers talent, som vi gerne vil bringe frem i lyset. Hans kvindesyn var forud for sin tid og er særlig kendetegnet ved måden, han respekterede og ligefrem beundrede sin hustru Anna Ancher som kunstnerkollega. Han lod sig gerne inspirere af de mange piger og fruer, han omgikkes"

Kunstneren, der omtales i citatet herover er naturligvis skagensmaleren Michael Ancher, og ordene - forfattet af museets direktør Lisette Vind Ebbesen - er fundet på Skagens Kunstmuseers hjemmeside i anledning af en udstilling, der åbner på hovedmuseet i Skagen d. 21. april. 

Jeg har planlagt en udflugt til Danmarks nordligste by i ugen efter udstillingsåbningen med henblik på at se udstillingen 'Michael Ancher og kvinderne fra Skagen', så der vil naturligvis komme meget mere på denne side senere om udstillingen, som kan ses indtil d. 26. august, på et senere tidspunkt.

mandag den 16. april 2018

Copenhagen Contemporary genåbner på Refshaleøen

Sidste år måtte man lukke det ellers vellykkede projekt Copenhagen Contemporary  Papirøen på den modsatte side af Nyhavn i København. 

Lejemålet kunne ikke forlænges, da det vistnok er planen, at der skal bygges boliger på den eksklusive grund. 

Siden har der været forskellige initiativer i gang med henblik på at finde et sted, hvor CC fremadrettet kan eksistere. Det er fundet nu. 

I én af B&W's nedlagte svejsehaller på Refshaleøen vil kunsthallen genopstå på ca. 7.000 m2 - og nu i en permanent form. 

Det er planlagt, at Copenhagen Contemporary genåbner d. 28. juni med tidligere overinspektør på ARoS, Marie Nipper (billedet), som direktør. Hun er hentet til København fra en kuratorstilling på Tate Liverpool i England. 

I forbindelse med offentliggørelsen fortæller Nipper: "Vi vil præsentere publikum for kunstens verdensstjerner, men også for de nye talenter, der markerer sig på den internationale kunstscene netop nu". 

CC åbner med Superflex og Doug Aitken.

søndag den 15. april 2018

Fem hjerter til Rosenquist



"Farven er det vigtigste for ham. Først når han har valgt farven, melder f. eks. tomaten sig som form. Strøget derimod har ingen selvstændig betydning ud over det middel, hvormed farven overføres til fladen. Det, som den danske maler Poul Gernes med en vis foragt engang kaldte 'det guddommelige strøg', skal man derfor ikke forvente at finde hos en kunstner, der begyndte sit liv med at lave reklamer, og som endte med at blive en reklame for sin egen måde at se maleriet på"

Kunstneren, som Politikens kunstanmelder Peter Michael Hornung refererer til i citatet herover, er naturligvis den amerikanske popkunstner James Rosenquist, som nu er udstillingsaktuel på kunstmuseet ARoS i Aarhus. 

Under overskriften "En frygtløs billboardmaler" fylder anmeldelsen ganske meget i avisen, og næsten to sider i kultursektionen er vel at mærke i det klassiske avisformat, hvor flere dagblade i dag er gået over til det mere kaffebordsegnede tabloidformat. 

Hornung giver generøst fem stjerner til den stort anlagte udstilling, som kan ses i ARoS' niveau 5 frem til d. 19. august. 

Jeg kan godt røbe her, at jeg selv er en anelse mere beskeden i min anmeldelse i Jyllands-Posten.

Den oversete verden i Kunsthal Aarhus










Et af billedkunstens eksempler på manglende logik og brugsværdi kan for tiden ses - og især opleves - i kraft af udstillingen 'Ephemera Mundi - Den oversete verden' i Kunsthal Aarhus. 

Kunstneren bag denne komplekse og fascinerende udstilling hedder Lasse Krog Møller, og han har sat sig for på en måde, at gøre "det usynlige synligt" ved hjælp af fundne genstande, som han har arkiveret med en fuldstændig minutiøs systematik. 

Cigaretskodder er således indrammet i adskillige scenarier i samme univers, hvor man kan se et kæmpe udvalg af hårelastikker samt andre fundne relikvier. 

Og ikke nok med dét! Møller har såmænd dokumenteret diverse miljøer ud fra en befriende irrationel filosofi. Nørderi på højeste niveau, kan man roligt sige. 

Den bemærkeæsesværdige udstilling, som for øvrigt er anmeldt til seks stjerner ud af seks mulige i Kristeligt Dagblad, kan ses i Kunsthal Aarhus frem til d. 27. maj

fredag den 13. april 2018

Rosenquist-pop på ARoS














Jeg har netop deltaget i pressevisningen på den største James Rosenquist-udstilling, der hidtil har været vist i Europa. 

Udstillingen har dog tidligere været vist på Museum Ludwig i Köln, men nu kan 'Painting as Immersion' altså opleves på ARoS i Aarhus. 

Udstillingen viser oplagt, at James Rosenquist udgør et mønstereksempel på popkunsten, som især var et tema i begyndelsen af de glade og uregerlige 1960'ere. 

Siden fik poppen inden for billedkunsten et andet og langt mere bombastisk udtryk. Det eksemplificeres højlydt og tydeligt på ARoS indtil d. 19. august.

onsdag den 11. april 2018

Emin og Brexit

Tracey Emin foran sit LED-installation på St. Pancras Station (foto: Mark Thomas/Rex/Shutterstock)

"Personligt nærer jeg ikke noget ønske om at forlade Europa - og dette er mit budskab til alle europæere. Jeg elsker Europa. Jeg påstår ikke, at der ikke er problemer med Europa. Selvfølgelig er der dét. Masser! Men problemer løses nemmere indvendigt fra"

Ordene er den britiske konceptkunstner Tracey Emins, og de er fremsat i forbindelse med en afsløring af et neon-statement, som kunstneren har afsløret på St. Pancras Station i London. 

Hun håber med udsagnet "I Want my Time With You" at sende et signal til tilrejsende europæere om kærlighed og hun betragter Englands udtræden af det europæiske samarbejde - ifølge avisen The Guardian - som "madness" (galskab), og at England blot i den store sammenhæng er at betragte som en lille ø i Nordsøen. 

Det aktuelle værk er iscenesat i et samarbejde mellem kunstneren, St. Pancras Stationens ejer og Royal Academy, og det forventes at installationen, som faktisk ikke er bøjet i neon, men udført med moderne LED-teknologi, vil blive set af ca. 50 millioner rejsende i løbet af et år. 

Den kunstneriske direktør for Royal Academy, Tim Marlow, beskriver Tracey Emin som en af de mest betydningsfulde og indflydelsesrige kunstnere i verden.

Fri entré til Berlins nye slot

Et udsnit af Berliner Stadtscholss, som det så ud, da jeg sidst besøgte Berlin i begyndelsen af 2018

Nu refererer jeg ganske vist til et "nyt slot" i overskriften, men hvis man skal forholde sig til kendsgerningerne, er der tale om en kopi af det tidligere Berliner Stadtschloss, som nu er under opførelse i Berlins centrum som genbo til den imponerende Berliner Dom. 

Da jeg første gang besøgte Berlin, var slotspladsen blot en forblæst, nøgen grund uden bebyggelse, og sådan havde det været siden bystyret besluttede at nedrive DDR-styrets tidligere regeringsbygning, som man havde opført på grunden, da man bestemte at sprænge slottet i luften i 1950'erne. 

Slottet var blevet beskadiget voldsomt ved bombardementerne af Berlin under 2. Verdenskrig, og derfor blev det besluttet at udslette dette symbol på imperialisme og småborgerlig plutokrati. 

Nu står slottet imidlertid på sin gamle plads i en ny version, og i tre år efter åbningen i 2019 har man fra politisk hold lovet, at der vil være fri entré til det imponerende bygningsværk. Man forventer mellem tre og fire millioner gæster til slottet på årsbasis. 

Oplysningerne stammer fra The Art Newspaper.

Selfies som epidemi

En engageret åbningstaler  KunstCentret Silkeborg Bad (foto: Lars Abrahamsen)

"Netop den kollektivistiske kraft har i dag fået en ny betydning. Vi lever som bekendt i en tid, hvor selfiesnærmest kan betragtes som en epidemi. Sådan set er individets rolle ikke mindst i kunstverdenen helt normal, og det kan synes som om MIMWAJ gør et stilfærdigt oprør mod selvdyrkelsen i kraft af udstillingen TRYKSAMMENSURIUMs adskillige værker udført i en fælles proces"

Citatet er et kort uddrag af den åbningstale, jeg afholdte i forbindelse af åbningen af udstillingen 'TrykSammensurium' på KunstCentret Silkeborg Bad. 

Når jeg nævner den kollektivistiske kraft, er det med afsæt i grupperingen MIMWAJs tilgang til det grafiske medie, som de ofte forholder sig til gennem et antal fællesværker udført - oftest - som træsnit. 

Udstillingen kan ses på kunstcentret frem til d. 19. august.

mandag den 9. april 2018

Overgivet til Kentridge

Videostill fra 'The Refusal of Time': 'Drawing Lessons', 2012 (foto: Kunsten Museum of Modern Art, Aalborg)

"Det er et overvældende værk. Og det er fedt. I begyndelsen fremstår det som et virvar af usammenhængende fragmenter af udtryk og idéer - revolutionære opgør med tiden, kolonialismen, centrumperiferitanken, leg, fantasi, skaberkraft - der synes umuligt at koble til en overordnet idé eller tematik. Men når man overgiver sig til værket, ændrer det sig, og dele af filmsekvenser og objekter samles i og med vores blik. Men aldrig som absolutte sandheder og ideologier"

I en længere anmeldelse af installationsværket 'The Refusal of Time', som er en installation af William Kentridge, jeg tidligere har omtalt på siden her, rammer kunstportalen Kunsten.nu's anmelder Lene Baggesgaard rimeligt plet i sin vurdering af værket - i hvert fald i dét citat, som kan læses herover. 

'The Refusal of Time' kan ses på kunstmuseet Kunsten i Aalborg frem til d. 19. august. 

Det er udlånt af kunstmuseet Louisiana i Humlebæk, og jeg stiftede første gang bekendtskab med installationen, da den blev vist for første gang på Documenta 13 i Kassel i 2012. 

Siden har jeg genset det i en anden iscenesættelse på Gropius Bau i Berlin, og nu er det altså muligt at se værket endnu en gang i Aalborg.

Fernisering på Tryksammensurium






For nyligt kunne jeg her på blog'en berette om udstillingen 'Tryksammensurium, som åbnede på KunstCentret Silkeborg Bad d. 7. april. 

Billederne herover er fra åbningen af udstillingen, som jeg åbnede, hvilket også fremgår af billedserien.

Nogle af billederne er ikke helt af den kvalitet, jeg havde ønsket, og det er desværre dem, som jeg selv har taget, da de er fotograferet med en mobiltelefon.

Monet og arkitekturen

Claude Monet: 'Kirken ved Varengeville og Moutierskløften', 1882 (foto: Columbus Museum of Art)   

"Arkitektur er, så at sige, et konstruktivt element i Monets billedfremstilling. Det kan være en måde, hvorpå man iagttager maleriet, hvad enten arkitekturen kombineres med en vision af klippetoppe, en sandstrand eller det åbne hav eksempelvis i kraft af blot et enkelt tårn i landskabet. Måske en lille detalje, men nok til at fange øjet"

De fleste forbinder sandsynligvis Claude Monets motivkreds med de berømte åkander i haven i Giverny i det nordvestlige Frankrig, men Monet var ganske optaget af arkitektur og bygningsværkers udtryk, som ændredes i kraft af solens placering på himlen. 

Det mest berømte eksempel på denne undersøgelse kan man se i forbindelse med Monets mange malerier af facaden på katedralen i Rouen, som han har malet adskillige versioner af i forskellige belysninger. 

I det hele taget var arkitektur med jævne mellemrum et tema for Monet, og netop dette emne danner nu udgangspunkt for en stor udstilling på National Gallery i London. 

Udstillingen har den naturlige titel 'Monet and Architecture' og den kan ses frem til d. 29. juli. 

Citatet herover stammer fra Laura Cummings anmeldelse i The Guardian, og her giver anmelderen fem ud af fem stjerner til udstillingen.

fredag den 6. april 2018

Grafik/installationsudstilling klar til åbning

Tryksammensurium: MIMWAJ. Seks fællesarbejder, 2015 (foto: KunstCentret Silkeborg Bad)

Det er nok muligt, at teksten, der optræder i overskriften i skrivende stund, bør modificeres en anelse. 

Det drejer sig om udstillingen 'Tryksammensurium' med undertitlen 'herfra hvor vi står - herfra hvor vi går', som åbner ganske snart på KunstCentret Silkeborg Bad. 

Jeg har netop besøgt Badet med henblik på at se, hvor langt grafikkollektivet MIMWAJ var nået i iscenesættelsen af udstillingen, og jeg kunne ved denne lejlighed blot konstatere, at det var nemt for mig at skabe mig et overblik over udstillingens karakter. 

MIMWAJ består af seks kunstnere - to fra Danmark og fire fra Norge, som har sat sig for at undersøge, hvordan man kan bringe grafikken - især træsnittet - ind i et samarbejde, som inkluderer alle kunstnerne i værkerne. 

Der er med andre ord tale om et fællesskab, hvor man måske går på en form for kompromis med sine individuelle interesser, hvilket er ret usædvanligt i en tid, hvor selfies nærmest kan betragtes som en epidemi. 

Heldigvis er de seks kunstnere så modne, at de er opvokset, inden smartphones og selfiestænger var en del af et ungt menneskes bagage. 

Når alt dét er sagt, føler jeg mig en anelse hyldet, da jeg er blevet forespurgt, om jeg vil åbne udstillingen ved ferniseringen, som finder sted d. 7. april kl. 11 på KunstCentret Silkeborg Bad. 

Jeg har takket ja til invitationen, så der er al mulig grund til at indfinde sig på det smukt beliggende kunstcenter på dette tidspunkt. Ikke nødvendigvis for at lytte til mine ord, men som sådan blot for at få en oplevelse med grafik i en alternativ form.

onsdag den 4. april 2018

Toppen af poppen på ARoS

James Rosenquist: 'Hey! Let's Go for a Ride', 1961 (foto: Coutesy of the Estate of James Rosenquist)

Lørdag d. 14. april åbner på ARoS i Aarhus udstillingen 'James Rosenquist: Painting as Immersion - amerikansk popkunstner', og bag denne grundigt konstruerede titel gemmer sig - som det klart antydes - en udstilling med værker af den amerikanske popkunstner James Rosenquist, som døde sidste år. 

Rosenquist (født 1933) begyndte sin karriere som skiltemaler tilbage i 1950'erne og denne karriere udviklede han til at lave de gigantiske billboards, som er næsten signaturer på USA, hvor alt som bekendt skal være større end stort. 

Rosenquist havde dog sideløbende med sit levebrød taget en kort billedkunstnerisk uddannelse, og hans første direkte soloshow fandt sted i et galleri i New York i 1962. 

Han blev hurtigt "opdaget" af blandt andre Andy Warhols gallerist Leo Castelli, og siden voksede Rosenquists karriere i takt med størrelsen på hans værker. 

I 2009 brændte kunstnerens hjem og atelier i Florida, og alt, hvad der befandt sig på lokaliteten af værker, blev flammernes bytte. Desværre var dette også tilfældet med et antal værker, som skulle have været udstillet på en udstilling efterfølgende. 

Nu er det imidlertid sådan, at James Rosenquist er repræsenteret i utallige museale samlinger over hele verden, og derfor har det været muligt at skabe udstillingen på ARoS

Udstillingen er flyttet til Aarhus fra Museum Ludwig i Køln, hvor den har været vist indtil d. 4. marts. 

Udstillingen på ARoS kan ses frem til d. 19. august.

mandag den 2. april 2018

Kærlighed, berømmelse, tragedie

Pablo Picasso: 'Nu au fauteul noir', 1932 (foto: Tate Modern/Sucession Picasso/DACS London)

"Men også når han er mørkest, er Picasso i en klasse for sig. Det er en sand tour de force, først - selvfølgelig - fra Picassos side og senest fra kuratorernes, for de mange værker er lånt fra museer og private samlinger verden over. Snart sagt alle livets facetter får Picasso omsat til kunst på ét år, som er en forrygende, rystende og vanvittig stor oplevelse at følge. Og så havde han endda 41 år mere at gøre godt med!"

Året, som kunstanmelder Trine Ross nævner i sin anmeldelse i Politiken, er 1932, og baggrunden er en udstilling med værker af Pablo Picasso på Tate Modern i London, hvor samtlige værker er skabt i netop dét år. 

Det er påfaldende, at Picasso har haft en så massiv produktion i '32, at de mere end 100 værker kræver ti rum på museet. 

Udstillingen 'Picasso 1932 - Love, Fame, Tragedy' kan ses på Tate Modern frem til d. 9. september. 

Udstillingen får seks ud af seks hjerter i Politiken. Det kan vel ikke være anderledes?

torsdag den 29. marts 2018

Kritik af Van Gogh & Japan

Vincent Van Gogh: 'Bro i regnen'. 1887 (pressefoto: Van Gogh Museum, Amsterdam)

"Påstanden om, at Van Gogh var dybt påvirket af japansk grafik holder ganske enkelt ikke. Havde han haft behov for at se Hokusai for at male sit smukke maleri 'Høsten' fra 1888, hvilket udstillingen antyder? For mig at se rummer værket langt flere episke panoramaer, som blandt andet ses hos hans hollandske forgænger Pieter Bruegel d.æ. Desuden virker det underligt, at kuratorerne antyder hans opstillinger med blomster og insekter som inspireret af japansk kunst, når temaet har været en hollandsk specialitet siden 1700-tallet"

The Guardians kunstanmelder Jonathan Jones er ofte meget kritisk i sine iagttagelser af kunstudstillinger. Ofte har disse kritikpunkter afsæt i, hvad Jones ser som misforståede kuratoriske teorier. 

Aktuelt handler det om udstillingen 'Van Gogh & Japan', som for kort tid siden åbnede på Van Gogh Museet i Amsterdam. Her mener Jones, at man har overvurderet den japanske grafiks betydning i forbindelse med Van Gogh. 

Det kan dog ikke nægtes, at Van Gogh - som det kan ses på gengivelsen herover - har været inspireret af de fjernøstlige udtryk, hvilket også fremgår af historiske tekster, som blandt andet stammer fra kunstnerens breve til sin bror Theo. 

Udstillingen i Amsterdam kan ses frem til d. 24. juni, hvis man skulle komme på de kanter - og Jonathan Jones giver trods alt udstillingen tre ud af fem stjerner.

onsdag den 28. marts 2018

Nye visioner for Gropius Bau

Stephanie Rosenthal har taget opstilling i Gropius Baus imponerende forhal (foto: Mathias Völzke)

En af Berlins væsentligste udstillingsattraktioner Gropius Bau har fået ny direktør, og Stephanie Rosenthal har fine og udviklende ambitioner på museets vegne. 

Blandt andet er der ifølge kunstportalen Artdaily.com blevet iværksat en ombygning, der på nænsom vis - og i samarbejde med kvalificerede arkitekter, fysisk bringer museet ind i nutiden. 

Museet havde en besværlig rolle, da Berlin var delt i en øst- og vestsektor, da beliggenheden lige klos op og ned af Berlinmuren gjorde det svært at give bygningen det monumentale udtryk, man kan opleve i dag. 

Betonmuren løb faktisk langs museets nuværende hovedindgang og spærrede på brutal vis af for østberlinernes adgang til det smukke hus. 

Nu vil Rosenthal "åbne" museet for berlinerne, og gøre den enestående atriumgård tilgængelig for alle. 

Hvis hun samtidigt har mulighed for at tage et opgør med den surhed, der præger museets kustoder, vil alt være godt. Der bliver åbnet en ny restaurant i museet, ligesom en afdeling af den store kunstboghandel Walther Köning vil blive implementeret i museumsbygningen.